|
|
Skæmtevise om KahrSkrevet til en af guddommene i WoltheimKampangen i Ripen. Guden Kahr står for retfærdighed og godhed, og min karakter, en højelver forklædt som barbar, blev voldsomt træt af deres hovmodige opførsel. Derfor skrev hun denne sang, og opførte den ved flere lejligheder, med stor succes(og opstandelse) til følge. Hvordan hun endte under selvsamme guds beskyttelse, forstår jeg til stadighed ikke...
--------------------------------------------------
Der var et tempel oppe mod Nord
Med Karhfolk som alle dyrkede hor
Præsterne dyrkede kroppe med mer
Og pluds´lig blev tilhængerne mange fler´
Mens ridderne lå i høet med de unge tøser
Blev præsterne underholdt af de unge knøser
For selv en præst der er gammel og døv
Fortrækker en ung og spændstig bonderøv
Og når natten så kom og alle gik til ro
Fik munkene glæde af den gamle ko
Og akolytter teede sig og drak som svin
Men ingen lo, for de var alle til grin
Og da de sku´ ud og prædke på mission
Havde de alle glemt, den del med troen
Og da præsten han fik en brynjevest
Faldt den gamle nar squ ned fra sin hest
En kvinde havde stjålet et dyr til mad
Og for det var præsterne knap så glad
Men så fik de en omgang, både kvinde og ged
Og det, sagde præsten, var retfærdighed
Om morgenen når alle vågnede til dåd
Var både præst og ridder og kvinde våd
Så da kardinalen kom en morgenstund
Så han først en præsterøv, hvid og rund
Nu tænke Kardinalen, det værste er sket
Og sagde ”Det er det værste jeg har set
I min tid som Gejstlig jeg aldrig skuer
Et syn som dette og det ej mig huer!”
Og Kardinalens vrede var ganske vist
Ved synet af kvinden og præstens kvist
Og Præsten der før var nok så fræk
Dalede til noget, knap så kæk
Kardinalen skreg: ”Dette er herrens land!
Jeg sværger, I lyses alle i band!”
Og så sad den lille hidsigprop
På sin hest og hoppede ned og op
Men præsten var ej en helt dum mand
Og ej han ønskede at blive lyst i band
Så da forklaringen skulle på bordet
Sendte han kvinden ind for at tage ordet
Først en time og så to gik på hæld
Alt mens præsten bad for sin røv og sit held
Men da frygten var værst kom den smilende kvin’
Og sagde: ”Kardinalen, han flytter ind”
Så, mine venner, som I nok kan forstå
Kan de kære gejstlige få det hele til at gå
Når en kvinde tager sagen i egen hånd og mund
Falder alt på plads efter en to-timers-stund
| Leaena Loevinde@hotmail.com |
pppppfffffniiiiissss hi hi hi :D
Den var da alt for sjov :) Glæder mig til at høre en melodi! | Lise lise@garou,dk | Faktisk er der ingen melodi. Jeg kan ikke for min død finde på en ordenlig én. Så hvis der er forslag må folk meget gerne komme med dem. | Leaena Loevinde@hotmail.com |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
|
|
|