Sange U Ungersvendens dannelsesrejse
Ung Kolvill og havfruen Sang Unser liebe Fraue
T Forbogstav V

Ungersvendens dannelsesrejse

Tekst: Rikke Munchkin Sørensen
Melodi: Havfruens spådom

Den ungersvend taler sin trolovede til:
Han sværger, han elsker bestandigt,
Men hun smiler så blidt, svarer: "Sværg, om du vil,
Men det ere dog ikke forstandigt.

For længe du levede derhjemme, min ven,
Og slet intet andet du kender.
Drag nu først ud i verden og kom så igen
Og fortæl, hvor din kærlighed ender."

Han rejste så længe og han rejste så vidt,
Han opsøgte fremmede steder,
Hvor hans kærlighed prøvedes ofte og tit
Og han lærte om sorger og glæder.

Han mødte med tiden en pige så fæl,
En moder, en heks og en tigger,
Og han elsked' dem alle af hele sin sjæl,
Skønt hans kærlighed før var så sikker.

Han red da mod hjemmet med hjertet så tungt,
Han kunne jo intet benægte.
Han erkendte: "Mit hjerte var førhen så ungt,
Men jeg ser nu, jeg kan dig ej ægte.

Thi stadig jeg elsker, men nu ikke kun dig,
Så meget på rejsen jeg lærte,
For jeg elsker så mange, jeg så på min vej,
Så du får aldrig hele mit hjerte."

"Og elsker du disse, da elsker du mig,
For jeg var den pige, du mødte.
Jeg var også den moder og heks på din vej
Og den tigger, du ikke forstødte."

Da stod der i byen et bryllup så fint
Med glæde og sang og med latter
Og den ungersvends hjerte, der før var forpint
Blev nu opfyldt af kærlighed atter.

Og bruden hun byder alle skjalde: "Fortæl:
Den brudgom nu ere forstandig
For nu kender han verden og kender sig selv,
Så nu ved han, han elsker bestandigt."

*****
Andre sange på samme melodi på www.skjaldesang.dk:
- Havfruens spådom (original - noder)

Munchkin munchkin@krikkit.dk

Sange U Ungersvendens dannelsesrejse
Ung Kolvill og havfruen Sang Unser liebe Fraue
T Forbogstav V