Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeSSvend Vonved
Svend Tveskæg havde sig en mand Sang Syng med os
R Forbogstav T
 
   
   

Svend Vonved

1. Svend Vonved sidder i bure,
han slår guldharpen så prude,
han slår guldharpen alt under skind,
hans moder da kom der gangende ind.
Se dig ud, Svend Vonved.

2. Ind kom hans moder Adelin,
hun måtte være en dronning fin:
"Du skal dig, Svend, udride,
med stærkeste kæmper at stride:

3. Hævn du din faders bane,
lad andre harpen din låne
den stund du far' af landet hen;
det er mit råd, min kære søn.

4. "Og skal jeg fare af landet hen,
ret aldrig kommer jeg her igen;
jeg passer ej på harpeleg,"
da gjordes han i kinder bleg.

5. "Fortrylle mon jeg dig lade,
ej nogen mand skal dig skade,
og sejr i din høje hest,
og sejr i dig selv allermest."

6. "Stil Eder nu, kære Adelin,
I er kær moder min,
I skal slet ikke vinen blande,
jeg vil ej tilbage til lande:

7. Når sten i vandet vil flyde,
og ravne vorde hvide,
I vente kan Svend Vonved hjem.
Ret aldrig kommer jeg her igen."

8. Sit sværd han binder ved side,
ham lyster frem at ride.
Han red sig frem alt under den li,
der så han Dyre-Karl bie.

9. Den basse havde han på sin bag,
den bjørn i armen lagt,
hver finger, som han havde på hånd,
der spiller på barer og hinde.

10. "Og hør du, Dyre-Karl, del med mig,
jeg ellers ta'r det med magt fra dig,
hvad heller vil du dyrene skifte,
eller med mig om livet fægte?"

11. "Langt heller vil jeg nu slås med dig,
end du mit bytte skal få fra mig,
ret aldrig blev mig budet det bud,
alt siden jeg Esmer konning vog!''

12. "Og vog du Esmer konning,
da vog du faderen min.
Jeg tager for ham ej anden bod,
du bøde for ham med dit eget blod. "

13. De fægtede udi dage to,
den tredje gjorde de ligeså,
men før den fjerde' dag kom til kvælde,
da monne han Dyre-Karl fælde.

14. Så kasted' han sin hest omkring,
Svend Vonved, ungen ædling,
og han red frem ad bjerge og dal,
og ingen mand kunne han komme til tal'.

15. Så kom han til en fåreflok,
der sad en hyrde med gule lok:
"Og hør du hyrde med dine får,
du give mig alle de vise ansvar.

16. Hvad er vel trindere end et hjul,
og hvor da drikkes den bedste jul,
og hvor går solen til sæde,
og hvor hviler døde mands fødder?

17. "Den sol er trindere end et hjul,
i himlen holdes den bedste jul,
vesten går den sol til sæde,
i østen hviles den døde mands fødder. "

18. Svend Vonved red ad vejen hjem,
han var i huen så gram.
Han red sig i sin moders gård,
da stod der tolv troldkvinder udenfor.

19. De stod for hannem med rok og ten,
de slog ham over hans skinneben.
Svend Vonved kasted' hesten omkring,
tolv troldkvinder slog han i en ring.

20. Han slog de troldkvinder, hvor de stod,
de fik af hannem så liden bod.
Hans moder nød den samme lykke,
han hugged' hende i tusind' stykker.

21. Han gik i højeloftet ind,
han åd og drak den klare vin,
han slog guldharpen alt så længe,
at sønder gik alle de strenge.
Se dig ud, Svend Vonved!

Svend Vonved = Svend Vanvid
v.4 l.3: passer = bryder mig om.
v.9 l.1: basse = vildsvin.
v.9 l.1: bag = ryg.
v.11 l.4: vog = dræbte.
v.15 l.4: ansvar = svar, gensvar.
v.16 l.3: sæde = hvile, nedgang.

Danmarks gamle Folkeviser 18D
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk


 
Nu har jeg rent faktisk sunget denne her sang igennem for mig selv... det er godt nok en temmelig sær historie...!

Er der nogen, der kan finde sammenhæng og hoved og hale i den? Eksempelvis, hvorfor han slår sin mor ihjel? Er det fordi hun er en af troldkvinderne eller...?
Rikke Munchkin  munchkin@image.dk
 
Dette er noder til sangen fra Agnete og havmanden og andre gamle danske folkeviser af Asger Lund Christiansen og Erik Sønderholm.
svend_vonved_melodi.gif   99198 bytes   Noder
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeSSvend Vonved
Svend Tveskæg havde sig en mand Sang Syng med os
R Forbogstav T