Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeAAngelfyr og Helmers kamp
Alt det rosenrøde Sang Anima-sangen
2 Forbogstav B
 
   
   

Angelfyr og Helmers kamp

1. Alf han bor udi Odderskær,
er rig og kåd med alle.
Så raske da har han sønner to,
de lader sig kæmper kalde.
Og nu driver ulven på hviden sand for norden.

2. Det var ungen Helmer Kamp,
han beder at sadle sin hest:
"Vi vil os nu ride op på land
og kongens datter at fæste. "

3. Det var ungen Angelfyr,
han beder opsadle sin hest:
"Og vi vil ride til Uppsala,
skull' jorden end under os briste. "

4. Der de kom i den borgegård,
da akslede de deres skind;
så ginge de udi højeloft
for kongen af Uppsala ind.

5. Ind kom ungen Helmer Kamp
og stedtes han for borde:
"Og vil I mig nu Eders datter giv'?
I vide mig straks godt ansvar!"

6. Ind kom ungen Angelfyr,
og ham skinte guld på hånde:
"Du konge, giv mig nu datter din,
eller røm så selver af lande!"

7. Mælte kongen af Uppsala,
og svarede han så dertil:
"Jeg giver slet ikke min datter mand
uden den, hun selv have vil. "

8. "Hav da tak, kære fader min,
at I sætter rådet til mig,
jeg lover mig ungen Helmer Kamp,
han bliver vel mand for sig.

9. Have vil jeg ej Angelfyr,
han er sig så led en trold,
så er hans fader og moder hans,
og så er slægten med alle.

10. Svared' ungen Angelfyr,
han blev udi huen så mod:
"Vi går os i borgegården ud,
vi fægter der om hende både. "


11. Mælte kongen af Uppsala,
han svarede så dertil:
"Og sværdene de er så skarpe nu,
de drenge må prøve det spil."

12. Det var ungen Angelfyr,
og han sit sværd uddrog,
og det var da ungen Helmer Kamp,
som han til jorden hug.

13. Alf han stander i Odderskær,
han lytter over de fjelde,
da måtte han høre så lang en vej
hans sønners sværde gælde.

14. Hørte Alf det i Odderskær
så vidt over grønnen hede:
"Mig vorder så ve udi hjertet mit,
og hvor monne Helmer lide?"

15. Det var Alf udi Odderskær,
han springer til ganger hin røde,
end kom han til Uppsala-kongens gård,
før Helmer han gik til døde.

16. "Hør du ungen Helmer Kamp
og kære sønnen min,
og hvi da var dit gode sværd
så løst udi hænder dine?"

17. "Jeg har otte ulivssår,
de er både dybe og onde,
og havde jeg ikkun ét af dem,
jeg kunne ej leve en stunde."

18.Det var Alf udi Odderskær,
og han sit sværd uddrog,
og det var da ungen Angelfyr,
han neder til jorden hug.

19. "Lig nu dér, ungen Angelfyr,
dig blodet nu rinder til døde,
så ve var jeg udi hjertet mit,
der jeg så Helmer bløde.

20. Lig nu der, ungen Angelfyr,
dig blodet nu rinder med alle,
så ve var jeg udi hjertet mit,
der jeg så Helmer falde. "
Men nu driver ulven på hviden sand for norden.

v.1 l.2: kåd = glad. med alle = helt, meget.
v.5 l.4: I vide mig straks godt ansvar = I skal straks give mig et godt svar.
v.10 l.2: mod = vred.
v.10 l.4: både = begge to.
v.12 l.4: hug = huggede.
v.13 l.4: gælde = hvine, larme.
v.14 l.4: og hvor monne Helmer lide = og hvordan mon det går Helmer.

Tekst: Danmarks gamle Folkeviser 19D+A
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk


 
Dette er melodien til sangen.
Angelfyr_melodi.gif   129588 bytes   Noder
kristian  kristian@skjaldesang.dk 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeAAngelfyr og Helmers kamp
Alt det rosenrøde Sang Anima-sangen
2 Forbogstav B