Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeRRosens kvad
Rosenborg Have Sang Rotteper
P Forbogstav S
 
   
   

Rosens kvad

Mel. Chrysillis (Hyrdevise fra 1600-tallet af Thomas Kingo).
Tekst: Ann Eriksen

Om Rosens slægt jeg sjunge vil, og alt der førhen var
En glemt historie har
Nu er vor rose bort, ja visnet væk, trods før i blomst den stod.
En vinter rød som blod.
Lykkens sang, lykkens gang, alt forsvandt det øjeblik
Sidste ord hørt på jord standsede brat et enkelt nik
Solen skal ikke nå de vestre vande blå, ej hænge lysen lok på stjerneflok.
Før jeg Mi-ani har gjort det for verden klar, at vi erindrer dem bestandeligt.


Du mindes vel den morgenstund, da Frieda til templet gik.
Til at synge lov hun fik.
Velsignet stemmen var, der hørtes blidt fra hjertet i pigens bryst
Da høres ku´ din røst.
”Ej forglem ord som dem, jeg denne morgen har jer sagt
Hør dem vel og fortæl alle, der ønsker budskab bragt.
Af alle blomster skabt i disse lande, der jeg en rose fandt, smukkest iblandt
De af min guddom er, derfor de står mig nær. Må lykken følge dem evindeligt.

Ja, Rosens slægt velsignet blev, de som Miani bar
Og hendes stemme har.
Vor frues kald de fulgte blindt, snart rygtedes disse ord,
Mianis sjæl på jord.
Talen brød, tiden flød, Friedas tid var snart forbi.
Slægtens bånd, sjælens ånd skulle af verden sættes fri.
Arven til Rosens slægt to unge skulle få, før de ku´ skilles ad, sagde de glad.
Syd og nord vi skal gå. Hver sin vej følge må. Broder og søster min, forunderligt

Og hendes ældste søn der kaldtes Fried, hans vej gik sønder om,
Hans sjæl var fri og from.
Et ensomt lille sted, en ungdoms by. Miani var ham nær,
Han følte hendes skær.
”Ved første glød, af morg´nen rød. Mianis hus jeg bygge skal.
Ære dig vil kun jeg. Dette mit livsens værk og kald.
Mange fra nær og fjern, der lød på fruens bud, fly sku´ til Rosens hjem at hjælpe dem.
Minder blev bygget op, murene fulgte trop. Templet vil stå sig stærkt uendeligt

Selv solens skær skal rinde bort, og mørket vinder ind.
Fried døde med rent et sind.
Han datter, skønt så ung og uerfaren, fuldendte sin faders værk,
Hun huskes stolt og stærk.
Linas tid satte lid, altid skal denne ses med fryd
Hun har skabt, glæde vagt, sangen vil ære hendes dyd.
Prydet blev slægtens ry, Mianis kæreste. Rosen de evigt tro, for fred og ro
Templet hun gav et navn, om det der hørtes savn. Da kaldtes rosen u-forglemmelig

Desværre ubrugt hyldest til vores tempel på Lt7
Ann Eriksen  anneriksen@hotmail.com


 
Lidt tøffen rundt på nettet har overbevist mig om, at det ikke er Kingo, der har lavet melodien . Det har Gabriel Voigtländer tilsyneladende (ca. 1630). Men Kingo skrev *teksten* til Chrysillis (1669).
Rikke Munchkin Sørensen  munchkin@krikkit.dk
 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeRRosens kvad
Rosenborg Have Sang Rotteper
P Forbogstav S