Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeMManden med øltønden
Mallebrok Sang Manden og konen
L Forbogstav N
 
   
   

Manden med øltønden

Denne tekst er skrevet af mig selv på en af mine
søvnløse nætter, melodien kan være Wild Rover
som jeg ikke rigtigt kan finde ud af hvem der har
skrevet... eftersom der er tæt på 100 der har
udgivet den gennem tiden... Den er skrevet som
en af mange sange til min rolle som skjald.

***

En mand havde knoklet et år for sin løn
For en brygger så god, ja, hans øl den var skøn.
Da han sku' betales for arbejdet hårdt,
Kun en tønde med juleøl han tog med bort.



Og han sled og slæbte (klap-klap-klap-klap).
Tønden den blev for tung.
Den sku' lettes det hurtigt,
Ja, tønden var tung.

Han mødte på vejen en gammel starut,
Hans skæg det var stort og han lugted´ af sprut.
Det var Herren almægtig, så vis og så stor,
Men bonden ham sagde et ærligt ord:

(chorus)

Han sagde til Herren, den gamle, vor far:
"Din forskelsbehandling den er ikke rar.
Fra rig og til fattig, det er ingen leg.
Jeg hel´re vil slæbe end dele med dig."

(chorus)

Den næste han mødte var skrævlet og grim,
Han lugted´ af lort og hans ånde var slem.
Han sa', han var Fanden, så ond og så le',
Og bonden han sa', hvad han syntes om det.

(chorus)

"Du piner og plager hver mand på din vej,
For rar eller god, ja, det kender du ej.
Ej dele min øl vil jeg med den bandit,"
sa' bonden og gik så med stormende skridt.

(chorus)

Den næste han mødte var gammel og tør;
Ej ældre en mand havde bonden set før.
Han sa', han var døden, hans tørst den var grum
Og bonden fortalte sin mening derom:

(chorus)

"Døden er lige for fattig og rig,
Og det," sagde bonden, "er nog't jeg kan li'.
Kom smag på min byrde, den bedste jeg har,"
Og øllet blev delt, sikket gilde det var.

(Chorus)

Døden han takked´, han sa' disse ord:
"Tak, tak, kære bonde, min tørst den var stor.
Den tønde med øl der vil aldrig bli' tom
Og hele hver mand der får øl i sin vom."

(chorus)

"Sidder jeg i benenden, kan manden bli' frelst.
Sidder jeg i den anden, forsvind´ gør du helst."
Så bonden drog ud og blev rig og berømt;
Hans mave var fyldt og hans liv det var skønt.

(chorus)

En ensom prinsesse var syg, hvilken skam,
Så kongens soldater de hentede ham.
Kongen han loved´ ham guld og gemal.
Hr. Død sad ved hovedet - av, den var gal!

(Chorus)

Døden var søvning, han blundede en ti'
Sengen blev vendt og prinsessen blev fri.
Døden han sagde: "Du snød mig, min ven.
Når vi ses vil du aldrig se solen igen."

(chorus)

Da Døden kom efter vor ven, sa' han: "Stop!
Et fadervor inden du tar' mig med op?"
"Okay," sagde Døden, "Sig frem lille ven,"
Men bonden var snu: Han sa' ikke en pind.

(chorus)

Døden var hidsig, han kom snart igen.
Han hængte et Fadervor over hans seng,
Og bonden han læste, for træt han jo var.
Da han nåed´ til "Amen," hr. Død han var klar.

Chorus
Og de sled og slæbte (klap klap klap klap),
Bonden han var en mand.
Kisten den røg i jorden.
Her slutter min sang.
Kristian Mogensen  hacker_up@team-rs.net


 
Sangen er forøvrigt skevet over et gammelt norsk folke eventyr med navnet Gutten med Øldunken
Kristian Mogensen  hacker_up@team-rs.net
 
Nej hvor er den god :)
Anna Jensen  dingenot@mail-online.dk
 
Her er accorderne til sangen...
Accorder.txt   603 bytes   Becifreringer
Kristian Mogensen  hacker_up@team-rs.net 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeMManden med øltønden
Mallebrok Sang Manden og konen
L Forbogstav N