Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeRRegin Smed eller det egentlige Sigurd qvad
Ravnen Sang Regnvejrsangen
P Forbogstav S
 
   
   

Regin Smed eller det egentlige Sigurd qvad

1. Hvis I nu vil lytte til
Og høre på min sang,
Alt om de rige konger vil
Jeg kvæde denne gang.

Grane bar guldet af heden
Grane bar guld af heden
Sigurd svinger sværdet med vrede.
Sigurd over Ormen vandt
Grane bar guldet af heden.

2. Det var Konning Sigmundur
En vældig jarlsøn
Højbårne frue fik han sig,
Hun dejlig var og skøn.

3. Så gladelig drikker de
I kongeriget jul.
Så sømmeligen bygge de
Den rige konges stol.

4. Reed da ind i kongens gård
Så mangen ridder mand.
Fjenden kom og ufred gik
Hen over kongens land.

5. Ride de i kampen frem
Sydlig op på strand.
Så drabeligen værge de
Den rige konges land.

6. Ride de i kampen frem
Lode her sit liv.
Hjørdis tilbage lever end
Hin Sigmunds væne viv.

7. På kampens dage striden stod
Og hjem kom ikke een,
Hjørdis tilbage lever end
Med sorg og dobbelt meen.

8. På kampens dage striden stod
Hver sank i dødens arm,
Hjørdis tilbage lever end
Med sorg og megen harm.


9. Det var stolten Frue Hjørdis,
Hun axler kåben blå.
Så ganger hun på valen frem
Hvor Sigmund fældet lå.

10. Hil dig, Sigmund, søde ven,
Dit fald nedtynger mig,
I sorgens tid jeg kommet er
For at besøge dig.

11. Hør, tapre Sigmund, sig du mig,
Så vel du end formåer,
Mon vunden din kan sammengroe
Mon læges kan dit sår?

12. Ak, sent Hjørdis du finder råd
Den lykke du ej når.
At lave til de smørelser
Som hele mine sår.

13. Hundings sønner i Randarni
Den skade voldte dig.
Der ædder var i sværdene
Som bares imod dig.

14. Strax som de fjender grebe an
Med sværd og spydekast.
I sønder gik mit hårde sværd,
I tvende stykker brast.

15. I sønder gik mit hårde sværd
Og sønder gik mit spyd,
Da Hundings sønner alle red
Mod mig med skadefryd.

16. Gave de mig værgeløs
Det andet hårde sår,
Det ilde bed i hjerterod
Der syn for sagen går.

17. Det barn du under hjertet bær
Bliver stærk til kæmpe gavn.
Fød ham vel med ære op
Og giv ham Sigurds navn.

18. Sværdets tvende stykker tag
Og skjul dem i din gård.
Til smeden lad dem bringe hen
Når unge søn du får.

19. Sande ere disse ord
Jeg siger nu til dig,
Just denne søn han skal engang
Med tiden hevne mig.

20. Bag elven hist boer Regin smed
Alt ved hin stride å
Til ham du lader bringe hen
Den klinges stykker to.

21. Klingen må han smedde vel
Alt både skjær og reen.
Så den kan hugge alt itu
Og kløve jern og sten.

22. Fafner hedder ormen hin
På Gnitahøj mon boe.
Regin er en duelig smed
Men ej at stole på.

23. Jeg orker ikke, Frue Hjørdis,
At snakke meer med dig.
Jeg mærker det er dødens stund
Som kommer over mig.

24. Med gråd Hjørdis nu ganger bort
Da Sigmundur var død.
Og hendes fruer alle gik
og deres tårer flød.

25. Hjørdis nu iler til sin sal
Med gråd og megen sorg.
Kong Hjalprek først og fremmest kom
Til fruens høje borg.

26. Den frue udi måner ni
Alt med det barn mon gåe.
Da stunden kommer, føder hun
En svend så skjøn og fro.

27. Det går nu til som ofte før
At dulgt er dobbelt meen.
Den frue ganger i højeloft
Og føder en svend så reen.

28. Og da den svend til verden kom
Hun vel ham svøbte hen,
Og Sigurd bad hun nævne sig
Den gjæve ungersvend.

29. Det barn blev svøbt i klæder vel
Hun vel kan sådant evne,
Til Vølven (1) bares barnet hen
Hun bad hende Sigurd nævne.

30. Det barn blev bragt fra Godet (2) hjem
igen til moder sin,
og mere lod hun røgte ham
end alt sit guld i skrin.

31. Det barn blev bragt fra Godet (2) hjem
og sat på moders skjød,
og meer lagde hun rent på ham
end alt sit guld så rødt.

32. Det var Hjalprek, konge bold
en vældig jarlsøn,
højbårne frue fik han sig
hun dejlig var og skøn.

33. Så gik det sig med Sigurd til
at frodig tog han væxt.
I måned én han vorte meer
end andre børn i seer.

34. Han hos sin moder vorte op
hun gav ham gengjinhegst.
I måned én han grode meer
end andre børn i seer.

35. Vorte han i riget op
alt til så gjæv en mand.
Det var Hjalprek, konge bold
som var hans fostermand.

36. Vorte han i riget op
med hast og ikke længe,
indtil han blev i hugning tung
han slåes med kongens drenge.

37. På kampens plads han ofte var
blandt kæmperne at mede,
rev store egekævler op
slog svende mører døde.

38. De svende da sig satte med
i vrede, som de vare,
din faders hævn dig bedre var
end såre os så svare.

39. Svenden kaster skjoldet ned
og vil ej længer lege,
han ganger for sin moder ind
med kinder røde blege.

40. Svenden gik til moder sin
han taled ret og slet:
Sig mig, hvo er fader min?
Enhver vil vide sin æt.

41. Hør det, du min moder god,
jeg nu vil spørge dig:
Faldt fader min i våbenbrug?
thi dulgt det er for mig.

42. Hør det, du min moder god,
du sandhed sige må:
Er vel den mand i verden end
som fader min mon slå?

43. Om han er i verden end
som fader din mon slåe,
ej sker det i dit hele liv
du hævn af ham kan fåe.

44. Hundings sønner i Randarni
de fader din mon slåe,
ej sker det i dit hele liv
du hævn af dem kan fåe.

45. Svenden svared moder sin
alt vel, som han kunne:
Ofte vorte ungen hvalp
hvasse tænder i munde.

46. Fruen gik til kisten hen
med guldet overdragen.
Her skal du se de pantsere,
hvori din far blev slagen.

47. Lukker hun den kiste op
som gjemte guld og fæ,
og sværdets stykker tog hun frem
og kasted ham på knæ.

48. Tager hun stridsskjorten frem
med blodet overdragen,
her skal du se, min hulde søn,
hvordan din fader blev slagen.

49. Hun tager sværdets stykker frem
og flyer dem Sigurd hen.
Din hulde fader gav mig dem,
som var min bedste ven.

50. Se, af min hånd modtager du
sværdstumperne de to,
af stykkerne et andet sværd
du dig må lade slå.

51. Bag elven hist boer Regin Smed
alt ved hiin stride å,
til hannem du nu bringer hen
den klinges stykker to.

52. Til hannem du nu bringer hen
den klinges stykker to,
smed da vel og værdelig
indtil du ride må.

53. Fafner hedder ormen hiin
på Gnitahøj mon boe,
Regin er en duelig smed,
men sjælden er han tro.

54. Det den unge Sigurd var
ham alt mon vel gelinge.
Hør, moder, du nu vise mig
en vælig hest at tvinge.

55. Gak du dig frem til fossen hist
og steen i åen kast,
og vælg dig da den hest til brug
som stander stedse fast.

56. Da gik han sig til fossen frem
og kasted steen i å,
han valgte sig den hest til brug
som stedse mon stå.

57. En vælig hest i riget var,
vej kunne for sig bane,
den hest udvalgte Sigurd sig
og denne hest var Grane.

58. Det var en årle morgenstund,
det er mig vel i minde,
hen over elven Sigurd foer
for Regin Smed at finde.

59. Sigurd sprang på Granes bag
den samme morgensinde,
så red han sig hen over å
for Regin Smed at finde.

60. Det den unge Sigurd var
han frem for døren reed,
flux griber smeden jern i hånd
alt andet bort han smed.

61. Hør du mig, O Regin Smed,
det er min første færd,
mit ærinde, O Regin er
du smedde mig et sværd.

62. Du af min hånd modtager her
en klinges stumper to,
og du må mig et jerngodt sværd
af disse stumper slåe.

63. Vær velkommen, Sigurd, hid
så højt jeg elsker dig,
O dvæl i riget nogen tid
bliv denne nat hos mig.

64. Jeg kan ej dvæle her i nat
ej tiden så forhale,
thi Hjalprek konge, savner mig
i sine høje sale.

65. Men gjør du mig min klinge vel
og smed den skjær og reen,
så den kan hugge alt itu
og kløve jern og steen.

66. Regin lagde sværd i ild
tog tang og hammer fat,
arbejdede en stund derpå
dog kun den ene nat.

67. Dog kun den ene nattetid
han hamrede derpå,
og atter Sigurd, rask i hu
til hannem lade stå.

68. Det var en årle morgenstund
det er mig vel i minde,
hen over elven Sigurd foer
for Regin Smed at finde.

69. Det den unge Sigurd var
han frem for døren reed,
flux griber smeden sværd i hånd
alt andet bort han smed.

70. Smeddet har jeg sværdet dit
og lavet dig det til,
hvis dig ej fattes mod i bryst
jeg livet vove vil.

71. Smeddet har jeg klingen din
alt både skjær og reen,
så den kan hugge alt itu
og kløve jern og steen.

72. Sigurd tren for ambolt hen
at prøve den med hast,
men klingen ved det første hug
i tvende stykker brast.

73. Du døden er, O Regin Smed
af mig fuldkommen værd,
fordi du monne svige mig
i denne våbenfærd.

74. Sværdets stykker Sigurd slog
mod Regins knæe så brat,
da skjælvede hiin Regin Smed
alt som et lillieblad.

75. Sværdets stykker sigurd tog
og lagde i hans hånd,
da skjælvede hiin Regin Smed
alt som et lillievånd.

76. Hør mig nu, du Regin Smed,
hvad jeg vil sige dig,
hvis anden gang du smedder så
du døden fåer af mig.

77. Du gjøre må mig sværdet godt
og hærde vel den klinge,
så den kan være skarp og hård
og dog itu ej springe.

78. Smedde skal du klingen min
alt både skjær og reen,
at den kan hugge alt itu
og kløve jern og steen.

79. Hør du, Sigurd Ungersvend,
jeg smedde vil dit sværd,
men hjertet udaf Fafner orm
har for mig megen værd.

80. Hvis jeg din klinge smedder vel
og gjør dig den så skjøn,
da hjertet ud af Fafner Orm
jeg venter mig til løn.

81. Regin gåer til smedden sin
og lægger sværd i ild,
i tredive nætter hamre han
og laver klingen til.

82. I tredive nætter hamre han
alt på det gode sværd,
til Sigurd ståer hans sind og hu
samt til hans herrefærd.

83. Det var en årle morgenstund,
det er mig vel i minde,
hen over elven foer
for Regin Smed at finde.

84. Det den unge Sigurd var
han frem for døren reed,
flux griber smeden sværd i hånd
alt andet bort han smed.

85. Vær velkommen, Sigurd, hid
hvor det sig end vil føje,
jeg seer du haver kraft i arm
og mod udi dit øje.

86. Vær velkommen, Sigurd hid
jeg smeddet har det sværd,
hvis dig ej fattes mod i bryst
da rygtes vil din færd.

87. Smeddet har jeg klingen din
alt både skjær og reen,
så den kan hugge alt itu
og kløve jern og steen.

88. Sigurd tren for ambolt hen
med fart han sværdet svang,
dets æg er hård, dets odd er skarp
itu det ikke sprang.

89. Så hug han, Sigurd, dristigt til
så fast han kunde slåe
sønder slog han ambolt
og stubben ligeså.

90. Forgyldte Orm han dræbte da
en anden fik og ram,
og sværdet som på gulvet lå
det gav han navnet Gram.

91. Hør du, kjekke Sigurd, født
af kongenbårne viv,
for slig høvigsmænd, som dig
jeg lade vil mit liv.

92. Hør du, kjekke Sigurd svend,
det må du sige mig,
du farer snart til Gnitahøj,
må jeg da følge dig?

93. Først farer jeg til Randarni
for Hundings sønner at fælde
jeg derpå gåer til Gnitahøj
thi stor er nu min vælde.

94. Først farer jeg til Randarni
for Hundings sønner at finde,
jeg derpå gåer til Gnitahøj
så har jeg nu i sinde.

95. Han Hundings sønner alle slog
og vel han slap fra dem,
ved føie stund fra riget reed
til Gnitahøj frem.

96. Den rænkefulde Regin Smed
da tænkte så ved sig:
Når du nu farer til Gnitahøj
da skal jeg følge dig.

97. Det den unge Sigurd var,
han reed til Gnitahøj,
og mødte der en Gubbe ham
alt på den brede vej.

98. Det den unge Sigurd var
han sad på vælig hest,
og Gubben var, så sagnet gåer
den gamle Nornegest.

99. Hør du, Sigurd, raske svend,
det må du sige mig,
hvo er vel denne stakkels mand
som følger her med dig.

100. Det Regin er hiin gode smed
han smeddet har mit sværd,
thi han er fulgt med mig hertil
i denne væbnefærd.

101. Regin Smed gav mig der råd
at grave grøvter to.
thi han er i mit følge for
med råd mig bi at ståe.

102. Hvis Regin Smed gav dig det råd
at grave grøvter to,
han er af svig og ondskab fuld
han døden dig vil slåe.

103. Hør, du Sigurd Ungersvend,
du agte vel derpå,
at du døden ikke skal
af ormens edder fåe.

104. Grav du dig de grøvter to
og grav dig derhos trende,
det halve udaf edderne
skal deri fra dig rende.

105. Du grave skal dig grøvter tre
alt med så meget mod,
og deri skal du værge dig
mod ormens edderblod.

106. Du grave skal dig grøvter tre
alt med så meget dåd,
og deri skal du værge dig
mod ormens edderbråd.

107. Ormen gled af guldet frem
der rye gåer om så vide,
Sigurd sad på Granes bag
han bød sig til at ride.

108. Ormen gled af guldet frem
den fremad glide vil,
og Sigurd greb om Benjer Kolv
og sværdet bød han til.

109. Den Fos var tredive (3) alen dyb
som Ormen hvilte på,
dens bover gik i dagen op
dens bug på hamre lå.

110. Det den Unge Sigurd var,
han med sit sværd mon slåe,
og kløvede hiin spragled orm
alt udi stykker to.

111. Drabeligt var dette hug
som Sigurd gav den stund,
da skjalv både løv og lund
og hele verdens grund.

112. Da skjalv både løv og lund
og hele verdens grund,
Sigurd hug med skarpen brand
ham sønder samme stund.

113. Spurgte da hiin Fafner Orm
i tvende stykker låe:
Hvo var den hudjærve mand
som dræbe torde så?

114. Mit navn er Sigurd, Sigmunds søn
derom jeg gør dig viis,
og Sigmunds dronning, moder min
hun nævnedes Hjørdis.

115. Hør du Sigurd Ungersvend
hvad jeg vil spørge dig,
hvo fulgte dig den lange vej
som fører hid til mig?

116. Regin er jo broder din
han viste vej for mig.
Af svig og ondskab er han fuld
han vilde døde dig.

117. Hertil svarede Ormen så
mens den i blodet flød:
Skjønt Regin Smed er broder min
du volde skal hans død.

118. Og død du nu hiin Regin Smed
som du har dødet mig,
han er af svig og ondskab fuld,
han ellers døder dig.

119. Ormens hjerte stegte han
det gik nok så trangt,
thi spiddet som på gløder lå
var tredive (3) alen langt.

120. Sigurd blev om hænder hed
da strøg han sig om munde,
hvert fuglemål og dyresprog
han strax forståe da kunde.

121. Det da var hiin Regin Smed
han taled så for sig,
nu fåer jeg vel, O Sigurd, det
som du har lovet mig.

122. Svared her til Vija-fugl
som oppe sad i eg,
du selv alene Sigurd skal
fortære denne steg.

123. Af spiddet Sigurd hjertet drog
og ene han det åd,
men Regin til at drikke vil
af Ormens edderblod.

124. Og Regin til at drikke vil
af Ormens edderblod,
men Sigurd gav ham banesår
i sporet, som ham stod.

125. Det den unge Sigurd var
han med sit sværd mon slåe,
og kløvede hiin Regin Smed
alt udi stykker to.

126. Store midler Sigurd vandt
han meget guld mon fåe,
der han slog Fafner Orm som
på Gnitahøj låe.

127. Det var en årle morgenstund
før solen end oprandt,
ej mindre end tolv kister guld
på Granes ryg han bandt.

128. Tolv kister guld på sider hver
af hestens ryg der hang,
Sigurd sad sig ovenpå
så lyder skjaldens sang.

129. Med tolv gange tvende kister guld
ung Sigurd foer derfra,
helten sprang på hestens lend
og glad (4) var Grane da.

130. Tolv kister guld på sider hver
af hestens ryg der hang,
og sprang den over Lindar - Å,
så lyder skjaldens sang.

131. Sprang han over sumpen frem
så saddelspændet brast,
og er det af sandhed sagt
at det fik Nornegest.

132. Kvadet her nu hører op
ej mere denne sinde,
en anden sang begynder nu,
I tage den til minde

Grane bar guldet af heden
Grane bar guld af heden
Sigurd svinger sværdet med vrede
Sigurd over Ormen vandt
Grane bar guldet af heden.


Færøiske Qvæder:
Hans Christian Lyngbye.
Randers 1822



(1) org. præsten
(2) org. kirken
(3) org. treti
(4) org. vred
Flemming Lundholm  beiderwand@post.tele.dk


 
Fantastisk sang.

Nu kunne jeg bare godt tænke mig at vide, hvor man kan finde noder til den.

Nogen der har navnet på en sangbog eller andet til hjælp i den retning?
Tore Plougheld  tore_plougheld@eidolon.dk
 
Her er nogle akkorder til guitar.
C/Am/F/G
Faber  bmsmfh@hotmail.com
 
Noderne er at finde i Højskolesangbogen, min egen er sangbog er sekstende udgave, Sigurd har nr. 252.
Dejligt at hører at andre også kan blive fasineret at denne flotte sang.
Flemming Lundholm  beiderwand@post.tele.dk
 
Truppo Trotto har også indspillet en (noget kortere! ;)) version på deres cd "Livets lyst" - hvor tæt den så ligger på den oprindelige, skal jeg ikke kunne sige.
Rikke Munchkin Sørensen  munchkin@krikkit.dk
 
Krauka har lavet en noget kortere version, på deres CD: Vikinga Seiöur. De kalder den sigurdskvadet og sigurd remix .
Den er fantastisk.
Charlotte-Ammalie  
 
Sigurdkvadet er klart en favorit!! på Museum Foteviken i Höllviken optræder hvert år en middelaldrende kvinde med den og hun er GENIAL!!!! har selv taget den til mig som indslag til vores marked i weekenden 16.-17. juli 2005
Abelone Finnsdatter af Ulvsborgen(www.ulvsborgen.dk)
LONE Rasmussen  silvermoon@cybele.dk
 
Det færøiske band ved navn Týr har lavet en forkortet version af den! Prøv at købe den cd der hedder Eric The red, det er nummer to derpå!

Kan findes her:
http://musik.tdconline.dk/servlets/2452306090224Dispatch/19/call?htmltemplate=./album/viewalbum.htm&trackid=148438
Giluc  Giluc@e-mail(fjern dette).dk
 
Inde på Kraukas hjemmeside kan man faktisk downloade deres version af sangen:
http://krauka.dk/cden.htm
Linket ligger ude til venstre.

Den er noget anderledes end Tyrs udgave -blandt andet har Tyr udeladt anden linie i omkvædet. Desuden spiller Tyr heavy, hvilket jeg ikke formoder nogen herinde har tænkt sig til rollespil, så Kraukas middelalderlignende version er nok klart at foretrække.
Tobias Skouboe  tobias_skouboe@denglemtelegion.dk
 
Ja, Týr er et heavy band. Men kvadet, so jo er særdeles levende på Færøerne, findes på flere udgaver, hvor danseforeninger leverer den ægte vare. Jeg kan love for, at teksten og indholdet først bliver rigtigt levende, når det synges og danses samtidig på traditionel vis.
ernst olsen  ernst(snabel-a)vinnuvitan.fo
 
Enig. Jeg vil også lige indskyde at Týr ikke har udeladt noget, godt nok spiller de heavy, men de synger den, som den altid er blevet sunget - stort set
Durita  duritadd@hotmail.com
 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeRRegin Smed eller det egentlige Sigurd qvad
Ravnen Sang Regnvejrsangen
P Forbogstav S