Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeFFløjtesang
Fløjtespilleren Sang Florian Geyers bondehær
E Forbogstav G
 
   
   

Fløjtesang

Pilen står saftgrøn og smidig nu,
kvistfri og rede til fløjtebrug
for flittige drengehænder,
for flittige drengehænder.

Tonen kom smygende, blød og klar.
Øger i kraft og får tøvende svar
langt borte fra andre bjerge.

Solgylden, dyb med en em af vår.
Sløret af længsel og drømme når
den langt over mark og vænge.

Gåden om livet er gemt deri.
Jordbundne kræfter, der giver sig fri
og svinger sig rask mod himlen.

Spurvene tier på himlen blå.
Skovenes dyr lytter også på.
Forglemmer sig lange stunder.

Barnet, som leger i gården, ler,
undrer sig, tænker: Hvad er det, der sker?
Et spillende, blankt vidunder.

Frostsprængt og grå står en gammel mand.
Mindes de dage, da også han
løb barfod’t i bjerg og dale.

Stille han træder en gammel dans.
Blikket er fjernt og med sløret glans
mod barndommens fjerne minder.



Norsk tekst af Jakob Sande.
Musik af Geirr Tveitt.
Denne sang har jeg oversat fra norsk "Fløytelåt" med så få ændringer som muligt.

Der findes en HELT anden tekstversion, som jeg selv har skrevet sammen med en gruppe rollespillere fra Hareskoven. Den version hedder Orkernes Marchsang, og den synges kun med tromme.

Ole Steen Peinow

*****
Andre sange på samme melodi på www.skjaldesang.dk:
- Orkernes marchsang
Ole Steen Peinow  Ole.Peinow@aeldresagen.dk


 
Dette er en optagelse af Tore Plougheld på fastaval.
floejtesangeren.mp3   1039725 bytes   Lydfil
Kristian Nielsen  Kristian@Skjaldesang.dk 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeFFløjtesang
Fløjtespilleren Sang Florian Geyers bondehær
E Forbogstav G