Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeRRakkerbruden
Ragils Hymne Sang Ralf Nifinger
P Forbogstav S
 
   
   

Rakkerbruden

1. Jomfru
Der boede en jomfru lidt sønden for Holstedbro
og det var den villest' jomfru som solen skinned på
åh ja ja det var den villest' jomfru som solen skinned på.

2. J
Og så bejlede til hende ja de bondesønner fem
Men de var ej så skønne at hun ægted' en af dem.

3. J
Og så bejlede til hende ja de grevesønner ni
men de var ej så skønne at hun ægted' en af dem.

4. Rakker
Og så kom der en tater gangedes til by
og så købte de ham til at bejle på ny.

5. R
'I låne mig en sadel og I låne mig en hest
I låne mig en kappe jeg kan ride som en præst.'

6. J
Og da han kom til den skønne jomfrus gård
ja så stod hun ude og flettede sit hår.

7. R
'Goddag du skønne jomfru så fager og fin
og vil du ikke være allerkæresten min.'

8. J
'Du usle tater hvad tænker du dog på
jeg er den villest' jomfru som solen skinned på'.

9. R
'Jeg er slet ingen tater om du synes så
for jeg er den villest' kongesøn som på jorden gå'.

10. R
'Og jeg har også ager og jord
og jeg har også møer som dække skal vort bord'.

11. R
'Og jeg har både ager og eng
og jeg har også møer som rede skal vor seng'.

12. R
'Og så har jeg abildgård ny
hvor du min kære skal spadsere ud i'.

13. R
'Og jeg har også abildgrå heste
som du min allerkæreste må ride på den bedste'.

14. J
Da brylluppet var til ende og alting var forbi
ja så spurgte den jomfru om den abildgård påny.

15. J
'Hvor har du den ager og hvor har du den jord
og hvor har du de møer som dække skal vort bord'.

16. R
'Og jeg har hverken ager eller jord
og jeg har aldrig ædt ved en ærlig mands bord'.

17. J
'Men hvor er så den ager og hvor er så den eng
og hvor er så de møer som rede skal vor seng'.

18. R
'Ak jeg har hverken ager eller eng
og jeg har aldrig sovet i en ærlig mands seng'.

19. J
'Men hvor har du de abildgrå heste
som jeg din allerkæreste skal ride på den bedste'.

20. R
'Jeg har aldrig haft abildgrå hest'
for min lange rakkerkniv den passer mig bedst'.

21. J
Den jomfru hun snøred' sine ærmer blå
og så måtte hun hjælpe den rakker med at flå.

22. J
og hvor meget den jomfru ja hun peb eller sang
så må hun nu følge den rakker rundt i land.

23. J
Og hvor meget den jomfru hun peb eller græd
så måtte hun nu følge den rakker på stand.



Efter Dgf 369/Bente Pingel, Holstedbro
Kilde: Kirsten Olsen (Kisser) Bornholm
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk


 
Super fed sang må jeg sige.
Jeg nød den virkeligt
Kamilla  migkamilla@sol.dk
 
Findes der en melodi?
Rikke M. Sørensen  munchkin@skjaldesang.dk
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeRRakkerbruden
Ragils Hymne Sang Ralf Nifinger
P Forbogstav S