Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDe to spillemænd
De to søstre, live-version Sang De tre møer og røveren
C Forbogstav E
 
   
   

De to spillemænd

1.
Der boede en frue ved Holstebro
fattera sommersvane
to dejlige døtre havde hun
de vente, de vente, vær velkommen hjem

2.
Den yngste gik bejlere til hver dag
det kunne den ældste ikke fordrage

3.
'Søsterlille lyt til mit råd
kom lad os til stranden gå'

4.
'Hvad skal vi ved stranden gøre
vi har jo hverken at vaske eller tørre'

5.
'Vi vil til stranden at vaskes hvide
så blir vi to søstre hinanden lig'

6.
'Vask og vask kun alt hvad du vil
du blir dog aldrig så hvid som jeg'

7.
Den yngste traj ud på breden bro
den ældste bagefter i falske sko

8.
Den yngste traj ud på hviden sten
den ældste skubbed hende ud med sit ben

9.
'Søster søster hjælp mig i land
så skal du få mit bedste guldspænde'

10.
'Nej jeg vil ikke redde dig i land
før du giver mig din fæstemand'

11.
'Søster søster red mit liv
så skal du få min guldslagne kniv'

12.
'Nej aldrig vil jeg redde dit liv
før du giver mig fæstemand din'

13.
'Nej førend du skulle min fæstemand få
før vil jeg synke under bølgen blå'

14.
'Synk kun til bunds og kom aldrig i land
så får jeg nok din fæstemand'

15.
Og der kom vejr og vestenvind
og førte det lig på stranden ind

16.
Der kom to spillemænd gangendes frem
de så det lig der lå på strand

17.
Og de skar af hendes arme to
deraf da laved de en fedelbue

18.
Og de skar af hendes dejlige krop
deraf da laved de en fedelstok

19.
Og de skar af hendes dejlige hår
deraf da laved de en fedelsnor

20.
'Kom lad os gå op på den store gård
der hvor det store bryllup skal stå'

21.
De spilled for det første
'Vores brud har druknet sin søster'

22.
Den brud hun trådte den spillemand på fod
så blodet sprak ham af neglerod

23.
De spilled for det andet
'Vores brud er blevet forbandet'

24.
Den brud hun tog en guldring af sin arm
den gav hun til de spillemænd

25.
'Vi står her et par drukne mænd
slet ingen må tro vores ord er sande

26.
Vi står her et par drukne dårer
slet ingen må tro os på vores ord'

27.
De spilled for det tredje
begyndte bruden at græde

28.
Om aftenen sad hun på brudebænk
Om morgenen lå hun på bålet brændt.

Anelise Knudsen 1975 efter forskellige kilder i det 19. og 20. århundrede.
Kilde:Seks indgange til balladen.
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk


 
For de som måtte tåle en litt hardere versjon av sangen, kan dere høre min halverte versjon her:
http://myspace.com/myrkgrav
Lars Jensen  
 
Cool... Jeg bor i Holstebro
Nøkken  nikolai@wesselsmith.dk
 
Optagelse af Dorte Munch Andersen til Balladeseminar på Folkekulturværkstedet i Broby 2003.
Dorte_De_to_spillemaend.mp3   1264222 bytes   Lydfil
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk 
 
Jeg sad lige og lavet ingen ting, og så fik jeg lyst til at prøve krafter med sangen her. Jeg gad ikke at høre alle vers igennem, for at tjekke, om der kommer melodi ændringer (og det gøre der sikkert) Men noderne er taget fra 1.vers. Akkorderne er mit eget forslag, men hvis der er nogle der har et andet bud, så smid det endelig ind.
de to spillemaend.JPG   25357 bytes   Noder
Christian Colberg aka Master-COTH  christiancolberg@hotmail.com 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDe to spillemænd
De to søstre, live-version Sang De tre møer og røveren
C Forbogstav E