Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeAAnna var i Anders kær
Anna og Anders Sang Anyone for Amtgard
2 Forbogstav B
 
   
   

Anna var i Anders kær

Jeppe Aakjær/Charles Kjerulf

1. Anna var I anders kær, men knibsk alligevel,
mødte dog sin hjertens kær på rugens gamle skjel,
satte sig i græsset ned blandt klokkeblomster bly,
tog så op sit fingerbøl og gav sig til at sy.

Omk.
Dyre du og dig! Dingeli og lej,
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej!
Dyre du og dig! Dingeli og lei,
dikkedu og dikkedi og dingelu og lei!

2. Solen glimted ellevild i Annas fingerbøl,
Snerrens sennepsgule blomst hang fuld af brune møl.
Lærken sang, og luften drev med dræ og duft af pors,
Annas ankelslanke ben var lagt så let i kors.

Dyre du og dig...

3. Anders sad og fingred tavs ved pibekandens fals,
Så, hvor rugens vipper strøg om Annas brune hals,
Hørte, hvor de sølverlo og lokked flere til,
Vipperne, de lukser små,
de kysser, hvor de vil.

Dyre du og dig...

4. Banked han så piben ud imod sin støvletå,
Lagde kritisk øjet til og rensed den med strå,
Smed så brat det hele hen og rykked farlig nær,
Hvisked om den brune hals og alt det fine vejr.

Dyre du og dig...

5. Annas rappe, blanke nål i luften standsed lidt,
Armens fine strakte rund fortoned sig i hvidt,
Greb han da på samme tid om hals og vipper små,
Kyssed Annas kind og mund omkap med rugens strå.

Dyre du og dig...

6. Nål og tråd ved første kys i snerren sank af skræk,
Annas nye fingerbøl det trilled også væk,
Klinten på sin lange hals sig rejste for at glo,
Bittesmå mariehøns løb over Annas sko.

Dyre du og dig...

7. Mens som amoriner små opsteg de brune møl,
Gyldenring blev lovet hen for tab af fingerbøl,
Rugen ringled vidt og bredt om kys og kærlighed,
Hvad det mindste aks har hørt, den hele ager ved.

Dyre du og dig...



Fandt denne i en lille bog ved navn "Nordens sång bok" fra 1948
Søren Haandbæk  soren@haandbaek.dk


 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeAAnna var i Anders kær
Anna og Anders Sang Anyone for Amtgard
2 Forbogstav B