Sange R Ramund Den Unge - Vaeldigt Lange Version (DK)
Ramund Sang Ramund hin Unge - den lange version
P Forbogstav S

Ramund Den Unge - Vaeldigt Lange Version (DK)

1.
Ramund var sig en lille dreng,
Men han var vel ikke så lille.
"Jeg er så sikker som nogen andn'
I alle de syv kongerige.
Jeg er en lille mand" sagde Ramund
"Men så sikker som nogen andn'" sagde Ramund Den Unge

2.
På borgen sad Dronningen trist på skrå
Hun sørgede sin bortgangne mage
Hugget ned og død han nu lå
langt borte i kejserens rige.
"Hvorfor sørger du så ung?" sagde Ramund
"Gør sorgen ej så tung" sagde Ramund Den Unge

3.
"Jeg vil udruste skibene syv
Mod kejserens rige de styre
Det Tveægged' sværd, du låne mig ud
Din fader kaldt Dymlingen Dyre.
Jeg Jætten først nedslår" Sagde Ramund
"Kejsern' siden straffen får" Sagde Ramund Den Unge

4.
"Udrust dig med skibene syv
og til kejserens rige du fare
Jeg giver dig sværdet med æggene to
Hvis du kan fra væggen den tage
Hvis du kan føre den an" Sagde Jomfruen'
"Har du ingen overmand" Sagde Jomfruen' den skønne

5.
Sværdet var nær de fem alen lang
og nær en halv i bredde
Æggens Runer tydede ikke an
af dværgesmede var smedet
"Det har hvilet sig en tid" Sagde Jomfruen'
"Siden min faders sidste strid" Sagde Jomfruen' den skønne

6.
Ramund tog sværdet fra væggen ned
I et bredt læderbælte det hængte
Med femten pund var det Ramund en leg
Det over sit hoved han svingte
"Det passer godt til mig" Sagde Ramund
"Hugge hoveder blir' en leg" Sagde Ramund Den Unge

7.
Ramund var sig en bedre mand
om han havde bedre klæder
Dronningen gav hannem klæder på stand
af blågarn, bast og læder
"Sådan vil jeg ikke ha'" Sagde Ramund
"Sådan står mig ikke bra" Sagde Ramund Den Unge

8.
"Bast og blårgarn er værre end ry,
det kan du gi' tjenerne dine."
Frøkenen gav hannem klæderne ny
af silke og sammet fine.
"Sådant vil jeg heller' ha'," sagde Ramund.
"Sådant står mig meget bra," sagde Ramund Den Unge

9.
Ramund gik sig i stuen ind
alt til den netteste skrædder.
"Hør, du skrædder, fager og fin,
vil du gøre Ramund klæder?"
"Hvorfor sku' jeg ikke det?" sagde skrædder'n
"Det gør du meget vel," sagde Ramund Den Unge

10.
Halvtredsindstyve alen tøj
og femten til bukseremme.
"Det skal du gøre mig stærkt og drøjt,
om du skal bukserne sømme."
"Det er mig meget trangt," sagde Ramund
"Jeg kan ikke skræv' min gang," sagde Ramund Den Unge

11.
Ramund takler skibene sine
med udslagne sejl ved strande.
Så sejled' han over salten sø
alt inde i jætternes lande.
"Nu er vi komme her," sagde Ramund
"foruden stort besvær," sagde Ramund Den Unge

12.
Ramund gik sig ved salten søstrand,
der så han syv jætter stande.
"Tager jeg Ramund i min mindste hånd,
jeg kaster ham langt fra lande."
"Det gør ikke ene du," sagde Ramund
"komme må I alle syv," sagde Ramund Den Unge

13.
Ramund tog til sit dyre sværd,
det han kaldte Dymlingen røde.
Hug han den jætter syv med én færd,
at blodet randt dennem til døde.
"Der ligger alle syv," sagde Ramund.
"Alt står jeg her endnu," sagde Ramund Den Unge

14.
Ja, Ramund sig gå i Troldstuen ind
Da så han tolv trolde sidde.
De peb og de skreg som rotter og mus
Da Ramund uden frygt indtræde
"Det er musik så sød" sagde Ramund
"I spiller til jeres død" Sagde Ramund Den Unge

15.
Ramund gik sig med modige skridt
op imod den store jætte.
Halvtredsinstyve alen var han bred,
og hundrede var vel hans længde.
"Vel er du bred og lang," sagde Ramund.
"Har du lyst at slås engang?" sagde Ramund Den Unge

16.
"Kære Ramund, du lade mig leve,
og gøre mig ingen skade.
Dig jeg giver syv tønder guld
og vil dig i klaren vin bade."
"Den ottende slunter med," sagde Ramund.
"Dog sabler jeg dig ned," sagde Ramund Den Unge

17.
Den første dag, de sammen drog,
de kæmpedes med bare hænder.
Ramund napped' i jættens skæg,
at kødet det løsned's fra tænder.
"Så ilde griner du," sagde Ramund,
"og værre ser du ud," sagde Ramund Den Unge

18.
Den anden dag, de sammen lod stå,
de sloges sammen med vrede.
Det store stenbjerg, de stode på,
de ned i ler måtte træde.
"Den leg den er vel hård," sagde jætten.
"Vi begyndte først i går," sagde Ramund Den Unge

19.
Ramund tog til sit gode sværd,
det han kaldte Dymlingen dyre.
Hug han jættens hoved højt i vejr,
som knap fire par øjne ku' røre.
"Så ligger du der nu," sagde Ramund,
"Var det alt hvad du ku'?" sagde Ramund Den Unge

20.
Ramund gik sig i bjerget ind
til alle de små troldes sæde.
Stride randt tårer de trolde på kind,
de måtte for Ramund græde.
"Græder du for mig?" sagde Ramund.
"Jeg græd aldrig for dig," sagde Ramund Den Unge

21.
Ramund og troldene dansed' i ring
alt som de raskeste helte
alle bådsmænd fra skibet kom ind
For at se hvad Ramund bestilte
"Herinde råder jeg" Sagde Ramund
"Ja, Det behager mig" Sagde Ramund Den Unge

22.
Ramund ladede skibene syv,
med guld og med ædele stene.
Sejled' så over den sø så stiv,
hen ind under kejserens lande.
"Nu er vi komme her", sagde Ramund
"Nu har vi bedre lært" sagde Ramund Den Unge

23.
Ramund anker på hviden sand
og stavnen mod land lod svinge.
Selv var Ramund den første mand,
som ind på landet monne springe.
"Vover intet fler'?" sagde Ramund.
"Vover intet mer'?" sagde Ramund Den Unge

24.
Ramund gik sig i borggården ind
Der legede de bold og guldterning
Han vælted' borde med vrede i sind
Og hofmændne' skvatted' forfærdet
"Det var en vakker leg" sagde Ramund
"Vil i også leg' med mig?" sagde Ramund Den Unge

25.
Kejseren ud af vinduet så
med angest og sorrigfuld mine.
"Hvo er den mand, som i gården mon stå
og dér så hæsselig grine?"
"Det er mig, og jeg har lyst," sagde Ramund,
"med dig at vov' en dyst," sagde Ramund Den Unge

26.
Ramund slog sine næver samn'
Så slottet det gynge og ryste
"Hvad har jeg dig så ilde gjort
At jeg ej kan dig besøge"
"Kom du nu ned til mig" sagde Ramund
"Jeg vil lege lidt med dig" Sagde Ramund Den Unge

27.
Ramund slog på sit gode sværd,
at jorden hun gungred' og rysted'.
Fuglene dåned' og faldt ned på mark,
som efterårsblade fra kviste.
"Ret nu så bli'r jeg vred," sagde Ramund,
"om ej du kommer ned," sagde Ramund Den Unge

28.
Ramund gik sig til døren frem
Hans øjne fyldt med ild og mod
"jeg komme ind og du må nu kæmp'
med mig og mit stål imod"
"Du må tage dig i agt" sagde Ramund
"For fejde har du bragt" sagde Ramund Den Unge

29.
Ramund tog i døren med kraft
at hele slottet det revned'
Vindver og døre af væggen brast
og muren med jorden blev jævnet
"Så du, at jeg slog ind?" sagde Ramund.
"Det gælde vil dit skind!" sagde Ramund Den Unge

30.
"Kære Ramund, du lade mig leve,
jeg så omend aldrig din lige.
Min yngste datter vil jeg dig give,
samt halvparten af mit rige."
"Det ta'r jeg, når jeg vil," sagde Ramund,
"og så din datter til," sagde Ramund Den Unge

31.
Ramund tog til sin store kniv,
den han kaldte Dymlingen Dyre.
Skilte han kejseren ved hans liv
at ho´det fløj femtende mile.
”Jeg mente, den ej bed,” sagde Ramund,
”dog rinder blodet ned!” sagde Ramund Den Unge

32.
Kejserens hofmænd og krigere alle
de blev af Ramund nedfældet
og alle de skibe i riget var
de alle kom i Ramund's vælde
"femogtyve vi nu har" sagde Ramund
"Til hjemad gør vi klar" sagde Ramund Den Unge

33.
Ramund ladede skibene syv,
med guld og med ædele stene
og alle de jomfruer så skønne man fandt
tog de med for at sømænd betjene
"Tag kejserns' døtre med" sagde Ramund
"Dem kan vi lege med" sagde Ramund Den Unge

34.
Så sejled han over den store sø
hen til sin jomfru i borgen
i Ramund hun blev så inderligt kær
at hun, med ét, misted sorgen
"Vil du bli' min mand?" sagde Jomfruen
"Ja, det gør jeg med det sam'" sagde Ramund Den Unge

Den lidt længere version af Ramund, oversat fra svensk.
Jeg har lånt vers fra både den danske og svenske version, og lavede denne oversættelse fordi jeg gerne ville have en Ramund der var lige så lang som den svenske

Stephan Thorup L&amp;oslash;ftgaard s.loeffe@gmail.com

Sange R Ramund Den Unge - Vaeldigt Lange Version (DK)
Ramund Sang Ramund hin Unge - den lange version
P Forbogstav S