Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeKKejserens Lov og Orden
Karl Kryster Sang Kelllwans Hymne
J Forbogstav L
 
   
   

Kejserens Lov og Orden

Mel.: Manden og konen.

Kejserens har en Lov, og den er god,
hvis man den altså kender.
Sikrer hver Borger Tryghed og Tro,
så vi forbliver Venner.
Du må ikke stjæle, du må ikke slå,
og Kone og Børn skal stadig ku' gå.
Lån mig dit Øre, så skal du høre
Kejserens Lov og Orden.

Dømmes det kan man af en Oldermand,
Lensherre eller Kirke.
Ej må du abortere dit barn,
hvis Skøge er dit Virke.
Du skal holde Ed på Hånd, Segl og Ord,
medmindre du bliver truet med Mord.
Lån mig dit Øre, så skal du høre
Kejserens Lov og Orden.

Slag for Slag og Liv for Liv,
hvis du bryder Freden.
Er du fyldt de atten, kan du ta' en Viv
Og flyve væk fra Reden.
Loven beskytter Arven og Gæld,
men Utroskab, det ordner I selv!
Lån mig dit Øre, så skal du høre
Kejserens Lov og Orden.

Finder du Bier, ingen før har set,
tag dem som dine egne.
Nægt aldrig gode Borgere dit Vand,
så han ej vil segne.
Finder jeg din Ko æde af min Rug,
salter jeg den i Tønder og Trug.
Lån mig dit Øre, så skal du høre
Kejserens Lov og Orden.

Lad de Døde hvile i Fred
uden for Byens Diger.
Betal din Skat, for eller får du Smæk.
Gør, hvad Adelen siger!
Du skal ikke falske Mønt eller Vægt,
så mister du din Rigdom og Slægt.
Lån mig dit Øre, så skal du høre
Kejserens Lov og Orden.

Du må ikke myrde Mor eller Far,
så ser du ikk' en Skilling.
Og vær sikker på, at 'ja' betyder JA,
når Lansen skal i Stilling.
Støvlerne pudset, Hatten på skrå,
når du vil ud i Landsbyen gå.
Lån mig dit Øre, så skal du høre
Kejserens Lov og Orden.

Du må ikke skyde Kejserens vildt,
Skindene hører Ham til.
Ær dine Ældre og din Adelsmand
og Guderne i et Samspil.
Det var den Lov, du skulle høre,
Tak for, vi måtte låne dit Øre.
Nu har I lært, hvad vi har kært,
Kejserens Lov og Orden!

Af Ann Sofie Smed Jakobsen og Tora de Boer.

Ann Sofie Smed Jakobsen  felenir@gmail.com


 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeKKejserens Lov og Orden
Karl Kryster Sang Kelllwans Hymne
J Forbogstav L