Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeHHyrdekongen
Hymne til Sissianna Sang Hyrden græsser sine får
G Forbogstav I
 
   
   

Hyrdekongen

Tekst og melodi: Laura Holmegaard

Kongens datter skulle ha' en husbond ved sin side.
Budskabet lød vidt og bredt, thi alle skulle vide,
At kun den mand, som målte sig med pigens egen fader,
Han kunne blive konge selv. Ja, det var herligt sladder!

Mange smukke, unge mænd med magt og guld på lommen
De prøvede at gøre kur, men hver og én fik dommen:
"Du er slet intet mod min far, og du ka' ik' levere!"
Ja, flere tusind skuffede; så kom der ikke flere.

Esben hed den sidste, som sin lykke ville prøve;
Ingen udsigt til at fejle kunne ham bedrøve.
Glad og fro han dukked' op foruden sko og klæder:
"Dette forskud giver jeg på ægtesengens glæder."

Kongens datter så ham an og fandt ham smuk og mandig,
Men hun ville også se, om Esben var forstandig.
"Dreng, du kender reglerne, de la'r sig ikke nægte:
Kun min faders ligemand kan få hans barn til ægte."

Ungersvenden svarede, "Så lad os blot begynde.
Jeg er vel ret din fader lig i både kraft og ynde.
Stor rigdom har jeg ligetil og gode undersåtter;
Og hver og en så sover de på grønne silkemåtter.

Min dragt er gjort af sølv og guld, og gylden er min krone,
Tre favn bred og femten høj det er min ædle trone.
Udi min tronsal kan der stå titusind mand i plade,
Og når min musikant gi'r lyd, gør sangen alle glade.

For drik vi løber aldrig tør, så frisk og god den smager.
Min seng er bred og silkeblød, ens legeme den behager.
Hver morgen strøs der perler på min tronsals grønne tæppe,
Så megen rigdom har vel selv din kære fader næppe."

Kongens datter syntes godt, om alt hvad Esben sagde,
Så hun lod deres bryllup stå forinden otte dage.
"Sig mig så, min kære mand, og dril mig ikke mere:
Hvor er nu dette rige land, vi sammen skal regere?"

Esben lo og blinkede og slog med armen ud:
"Det' denne eng med tyve får, min kære kongebrud.
Her, hvor kløver vokser vildt og feder mangt en hare,
Vil jeg nu al min rigdom for min ægteviv forklare:

Fårene de sover i det grønne græs på engen,
For dét er ligeså blødt og godt som silkestof på sengen.
Og sol og månes stråler er mit smukke, rige klæde
Og min gyldne hårpragts krone bærer jeg med glæde.

Egen er min trone og min tronsal det er vangen.
Lærken er min musikant, som glad leverer sangen.
Bækken er min klare drik, og græsset er mit tæppe,
Duggen er de perler, som bli'r spredt på det så nette."

Esbens kone grinte højt og kyssed' ham på panden.
"Godt, jeg både ægted' dig for ydret og forstanden.
Ja, du er rig på kløgt og vid, mens jeg er rig på penge;
Vores børn bli'r sandelig velsignet godt og længe!"

Esben var en hyrdedreng, af får han havde tyve.
Køn han var og glad og fro og dygtig til at lyve.
Hvilken nytte har dog gods og magt og guld i pungen?
Rig det er i sandhed den, som ved at bruge tungen.
Laura Holmegaard  lsholmegaard@gmail.com


 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeHHyrdekongen
Hymne til Sissianna Sang Hyrden græsser sine får
G Forbogstav I