Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeMMargjit og Tarjei Risvollo (anden version)
Margjit og Targjei Risvollo Sang Maria gennem torne går
L Forbogstav N
 
   
   

Margjit og Tarjei Risvollo (anden version)

1. Å, Margjit gjeter i lio nord, ho blæs i forgylte honn,
høyrer 'a Jon i Vaddelio, det aukar honom stor sorg,

Det var meg Og aldri deg som hjalar her under lio.


Jon: 2. "Å, eg skulle gjeva ut hest og sale, venast i lunden gjeng,
var du Margjit so glad i meg, som lauvet i lo gjen brenn."
- Det var meg og aldri deg som hjalar her under lio. -

Margjit: 3. "Høyrer du, Jon i Vaddelio, du må ikkje tala så, eg sko
Tarjei Risvollo hava, eg må meg sjølv ikkje rå."

4. Dei låg i hop den sumarsnotti, innmed kvarandres arm,
not ti lei og soli kom, dei skildest med sorg og harm.

5. Heimte kom Margjit fruva, ho klappa på durakinn:
"Statt upp, Kristi terna mi, du slepper meg fulla inn!"

6. Til så tala ho Kristi terna, i ordi blei ho vrei:
"Det sømer seg inga jomfruve, å gange på skogjen ei."

Margjit: 7. "Eg for villt på ville heio, i kringum ein dvergerunne,
råe no Gud fyr mine ferden; eg ha s'nær 'kje heimte vunne."

Terna: 8. "For du villt på ville heio, i kringum ein dvergerunne,
råe no Gud fyr dine ferden, du hev visst herre Jon funne."

Margjit: 9. "Høyrer du det, du Kristi terna, du tar 'kje mine sorgine binde;
du hev 'kje sett din fødesdagen sveipte i heljelinde."

10. Heim so kome dei brurfolki; ikkje ha dei luren høyrt, og
baka, og ikkje var ljosi støypt.
- Det var meg og aldri deg som hjalar her under lio.

11. Det var Tarjei Risvollo, kom seg riand i går,
ute sto Kristi terna, ho blidt honom fagnar då.

12. Um tala unge Tarjei, han støtta seg på sitt sverd.
"Kor er no Margjit fruva, som pryde skal mi brureferd?"

13. Til svara Kristi terna, ho toss vera stadd i vande:
"Du er 'kje lagje, rike Tarjei, til brudgom med Margjit stande."

14. "Ho er kveisa under bryst, og ho inna svier;
du er 'kje lagje, rike Tarjei, til brudgom med Margjit rie."

Tarjei: 15. "De gange i stoga, de brudmennar, de drikkje mjød av skål!
Eg vil meg i høgeloftet å høyre på hennar mål."

16. Det var han unge Tarjei, han inn gjennom dynnane gjeng,
så by han god morgen, så gjere kvar ny tan dreng.

17. Så breidde'n upp dei dynune, både gule og blå,
blei han var to vene søner, på kvåre armen låg.

Margjit: 18. "Høyr du Tarjei Risvollo, du gjere det eg be'e deg:
Vil du no lata kristne desse to drengjin for meg?"

Tarjei: 19. "Ja, eg skallata kristna dei, eg dryger ikkje lenge,
og ingen skal få det å vita, før dei er vaksne drenger ."

20. Tarjei lete seg kvende klæ, med bån under kvåre hånd,
Margjit sit i løynde loftet, med stor sut og sorg.

21. Tarjei stend ved kyrkjeveggen med' drengene båre moll,
22. så var det honom inna klæes som eggjene skåre holl.

Margjit: 22. "Høyrer du rike Tarjei, kva eg spyrje deg må,
kva gjorde du av bomi dei som eg fødde igår?"

Tarjei: 23. "Høyrer du Margjit fruva, du bere ingjo kvie:
presten i løyndom kristna dei, dei sova i molli vigde."

23. Det var Tarjei Risvollo, reiste med sorg og sut,
laus laupe brurehesten etter Risvollo ut.
- Det var meg og aldri deg som hjalar her under lio. -




Margjit er Tarjeis fæstemø, men hun er blevet forblændet af Jon I Vaddelio (Bjergkongen)
Deres kærlighed varer i nogen tid, og Jon har givet Margjit et forgyldt horn hun skal blæse i, om hun kommer i nød. Margjit er blevet gravid med Jons børn, og kort før brylluppet med Tarjei føder hun to sønner. Margjit beder Tarjei hjælpe hende.Tarjei Elsker Margjit og han vil beskytte hendes ære, defor forklæder han sig som en kvinde, og fører børnene til kirken for at blive døbt.Børnene er begge syge og dør kort efter dåben, men kan nu begge komme i indviet jord. I middelalder sange som denne, slutter kærligheden mellem et menneske og et overnaturligt væsen med at mennesket dør. Margjit dør sandsyndligvist mens Tarjei er der.

Hjale = Lale,synge. På sæterne i gamle dage var det tit unge piger eller drenge der drev dyrene sammen, og forskellige slags melodiske lyde og melodier var brugt til forskellige ting. Jala/Lala (hjale/lale) var brugt til at holde de vilde dyr væk, og holde kontakt med andre hyrder i omegnen, så sangen kunne høres mellem fjeldene.

Durakinn = dørstolpe.

Dvergerunne/Elvestein = busk/sten hvor elvere og dværge holder til.

Heljelinde = ligsvøb.(Magjit mener hermed at hele hendes liv siden fødslen har været "dystert")

Lagje = fastsat af skæbnen.

Kveisa = pine,smerte

Eggine skåre hold = knivsæggen skærer i kroppen.


(omkvædet kan oversættes til: Det var mig og aldrig dig, som synger her under fjeldsiderne)
Heið Valkyrja   vinter_valkyrie@hotmail.com


 
Fantastisk historie!

Og tak for hjælp til oversættelsen af teksten.

Véd du, om der er udgivet noder til denne ballade?

Mvh

Tore Plougheld
Musikansvarlig, Skjaldesang
Tore Plougheld  
 
Det her er alt jeg har kunnet finde, jeg håber det er behjælpeligt.
margjitvers10.png   179604 bytes   Noder
Heið Valkyrja  vinter_valkyrie@hotmail.com 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeMMargjit og Tarjei Risvollo (anden version)
Margjit og Targjei Risvollo Sang Maria gennem torne går
L Forbogstav N