Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeAAlmira
Alle skønne kvinder Sang Alt det rosenrøde
2 Forbogstav B
 
   
   

Almira

Født i solen i skovgrønne riger,
Opvokset siden med glæde og sang.
Ingen aner om lille Almira,
Hvor hendes skæbne vil lede engang.

Let på mos med fødderne bare
Danser Almira til skovbækkens lyd.
Skøn som vandets toner de klare,
Både for øjet og hjertet en fryd.

Ingen danser bedre end hende;
Sikke en gave Almira dog har!
Tiden flyver, og barn bliver kvinde;
Livsvej skal vælges, for nu er hun klar.

Silkekjole byttet for panser,
Yndige fødder i støvler hengemt.
Sværd i hånd, men endnu hun danser;
Dansen er livet, og intet er glemt.

Dans, Almira, yndigt og længe
For Sissianna, for skønhed og sang.
Dans kun ud på de blodige enge;
Fruen er med dig og leder din gang.

For sit hjemlands svage og bange
Kæmper Almira med blinkende sværd.
Klingedanser, bedst af de mange;
Ofte Almira beviser sit værd.

Pilesværm fra himlene falder,
Slår imod jorden som dødelig regn.
Liv, som kun bør tages af alder,
Ender. Almira forstår da sit tegn.

Ene mod den talstærke fjende
Kæmper Almira med ildhu og mod.
Skønt hun ved, hvordan det må ende,
Danser hun støt i en byge af blod.

Brat hun snubler; stødet har fundet
Danserens hjerte, og hun falder om.
Stadig har hun hævnen dog vundet,
Så med et smil vil hun møde sin dom.

Da fra dødens blodige tåger,
Træder en kvinde med stjernehårbånd.
Evigt liv sin tjener hun lover;
Tager Almira så kærligt ved hånd.

Dans, Almira, yndigt og længe
For Sissianna, for skønhed og sang.
Dans nu bort fra de blodige enge;
Fruen er med dig og leder din gang.

-------------------------------------------------
En del af mit "projekt: skriv alle religiøse legender fra kampagnen (Vestlenssagaen) om til en sang". Denne her omhandler gudinden Sissiannas ærkeengel Almiras liv og ophøjelse.
Laura Holmegaard  lsholmegaard@gmail.com


 
  
 
The very crux of your writing whilst sounding agreeable in the beginning, did not really sit well with me personally after some time. Somewhere throughout the sentences you actually managed to make me a believer untaofunrtely just for a while. I still have a problem with your jumps in logic and you might do nicely to fill in those breaks. If you actually can accomplish that, I will surely be fascinated.
MakhuuFSY  qdne7yvq@outlook.com
 
  
 
  
 
  
 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeAAlmira
Alle skønne kvinder Sang Alt det rosenrøde
2 Forbogstav B