Ridderen og jomfruens syv brødre
Det var en søndag morgen inden klokken den slog to
Inden lærken lod sin stemme høre
Den ridder han rejste sig så frejdig og fro
og lod sig i klæderne føre
Har tog sig sine støvler så sagteligen på
så sporerne de ikke skulle ringle
Så satte han sig så sagte på sin hest
så bidslet det ikke skulle ringle
Så red han over bakker så red han over dal
så red han over vildende hede
Her mødte han jomfruens brøde alle syv
de var både stærke og vrede
Godmorgen godmorgen hr Ridder så bold
hvor haver du været så længe?
jeg haver været i den røde rosenlund
For at jager efter vilde små harer
Du har ikke været i den røde rosenlund
for at jage efter vilde små harer
Men du haver sovet hos vor søster i nat
og det skal du alene undgælde
Ja enten skal du hænges eller også skal du fly
eller også skal i skoven du jages
eller også skal du kæmpe med os alle brøde syv
og det for vor søster alene
Ikke vil jeg hænges og ikke vil jeg fly
og ikke vil i skoven jeg jages
men jeg vil kæmpe med jer alle brødre syv
og det for min kæreste alene
Så stod der på stedet så blodig en strid
imellem de syv og den ene
Den ene slog skønjomfruens brøde alle syv
han lagde deres unge liv øde
Så red han over bakker så red han over dal
så red han over vildende hede
Så red han til skønjomfruen sød
af hende sin skæbne at vide
Jeg kan se på dine hænder og din kridhvide kind
og på dine klæder blodrøde
At du har slagen mine brødre alle syv
Du har lagt deres unge liv øde
Der stander syv liljer udi min faders gård
Ved dem står rosen den røde
Lad liljer visne blot rosen jeg får
Jeg sørger ej over de døde
|