Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDe to brødre
De syv dødssynder/seven deadly sins Sang De to ravne
C Forbogstav E
 
   
   

De to brødre

Melodi: Jakob Svarre Juhl
Tekst: Jakob Svarre Juhl & Rikke Munchkin Sørensen

Sangen som her skal synges
Handler om et sted imod nord
Den handler lidt om lykke
Men også om ondskab og mord

Den handler om fæle bæster
Den handler om dumdristige mænd
Som trodsede alle farer
Men aldrig kom hjem igen...

For en aften rundt om bålet
Hvor alle stjerner var tændt
Hvor øllet flød, hvor festen var i gang
Historier blev hvisket
Og alle mand lyttede spændt
Da skjaldene de spilled' op til sang

De sagde:
[Omkvæd]
Eventyret venter på den, der drager af sted
Med mod i hjertet, raske fødder, tro på sig selv!
Mange gik af gårde og hvis du vil, ta'r du med
Store skatte venter på enhver, der har mod og held!

1.
En dag som alle andre
Hvor solen skinnede klart
Og fuglene de kvidred' som besat
To brødre de gav håndslag:
”Nu pakker vi alt, hvad vi har
Og finder så den sagnomspundne skat!”

2.
De drog da bort fra hjemmet
Alt under himmelen blå
De delte både tøj og telt og mad
Det flød med sang og latter
Hvorend de brødre man så
Og ingenting ku' skille dem ad!

[OMKVÆD]

3.
En nat de sad ved bålet
De hørte en underlig lyd:
En gnækken og en hvislen lidt derfra
(Og) flere lyde fulgte
De greb efter skjolde og spyd
Og ryg mod ryg de stillede sig klar.

4
Da gennembrødes mørket
Af skrigende trusler om død
Da tusind tænder søgte deres blod
De kom fra alle sider
Ved lugten af menneskekød
Men ryg mod ryg stod brødrene imod

[OMKVÆD]

5
Da kampen den var ovre
Stod brødrene ene tilbag'
Og foran dem et stort og mægtigt skrin
Det flød med diamanter,
Var smykket med gyldne beslag
Og begge råbte: ”Skatten den er MIN!”

6.
De stirred' på hinanden
Med øjne så kolde som is
Og før de vidste af det, trak de kniv
Forblændede af skatten
og midt i den blodige dis
Forsøgte de at ta' hinandens liv

[OMKVÆD]

Man fandt dem, da dagen gryed'
Med broderdolk i blodige bryst
Kroppene blege, stille
Kun ravne skreg deres trøst

Så vogt dig, du eventyrer
Hvor end du vender dig hen
Vogt dig for dine fjender
Men mest for din nærmeste ven

En aften rundt om bålet, hvor alle stjerner er tændt,
Hvor øllet flyder, festen er i gang
Historier bli'r hvisket
Og alle mand lytter så spændt
Når skjaldene de spiller op til sang

De synger:
Eventyret venter på den, der drager af sted
Med mod i hjertet, raske fødder, tro på sig selv
Mange gik af gårde, og hvis du vil, ta'r du med:
Store skatte venter på enhver, der har mod og held!
Rikke Munchkin Sørensen  Munchkin@skjaldesang.dk


 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDe to brødre
De syv dødssynder/seven deadly sins Sang De to ravne
C Forbogstav E