Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeEEbbe Skammelsen
Ebans grønne lunde - den hemmelige del Sang Ebed Ruach
D Forbogstav F
 
   
   

Ebbe Skammelsen

Ebbe Skammelsson
som förmehnas wara den danske Skialm Hwyt afkommen.



1. Skammel han bodde på T˙dhöen
han war bådhe r˙k [och kåt],
Så karske åtte han söhner fem,
dhe twå gick werlden emot;
Fort˙ träder [Ebbe Skammelsson] så mången wild st˙gh.

2. Tree the äre dödhe,
och twå dhe leffwa ähn
thet will Jag för Sanning se˙a,
the äre twå Raske Hoffmän.

3. Däth war Ebbe Skammelsson
han låter sadla sine häster,
Jag will r˙da ihn vnder öö
Jungfrw Lucie wil iag giästa.

4. Däth war Ebbe Skammelsson
han r˙der i Jungfruens gård,
vte står Jungfru Lucie lilla
war swept i Sabbel och Mård.

5. J stånde här Jungfru Lucie
äre swept i Sabbel skind,
willja J låhna mig huus i Natt
och blifwa allerkiäraste min.

6. Wäll skolen J fåå huus i Natt,
och Fodher til edra hästar,
Men thet ståhr min Moder til
at swara sådanne giester.

7. J gåå edher i Stufwan ihn,
och dricker Miöd och w˙n,
Så länge Jag gåer i Steenstufwan
och rådes medh Moder min.

8. J sitta här Jungfruens moder,
ähre swept i Sabbels skind,
willjen J mig Jungfrw Lucie gifwa
til allerkieraste min.

9. Thet war Jungfruens Moder,
monde såledz ther til swara,
Eder gifwer Jag min kiere dotter,
om hoon elliest Eder behagar.

10. Hören J liten Lucie,
huru läng` willjen J efter mig b˙da,
Så lenge Jag tienar i Konungens gård
och lährer mig dusten r˙da

11. Eder b˙der Jag i wintrar
och så i wintrar twå
och eder b˙der Jagh så lång en t˙dh
som J migh leggia oppå.

12. Ebbe han tienar i Kongens gård
både för Guld och Ähra,
hemma gåhr Pedher hans broder,
bort låckar hans hiertans kiera.

13. Thet war Pedher Skammelsson
han axlar Skarlakan sk˙n,
Så gåer han i Frwstvfwan
för liten Lucie ihn.

14. Hören J Jungfrw Lucie lilla,
willjen J wara min kiära,
Min Broder han tienar i kongens gård,
han Eder båd spottar och häder.

15. Så grannt då kienner Jag Ebbe,
och Ebbe kienner grannt mig,
alldrig spottar han någer Stoltz Jungfrw
fast mindre giör han thet mig.
Fört˙ träder Ebbe etc.

16. Så hören nu Jungfrw Lucie lilla
om J willjen blifwa min Fästemö,
Så wist hielpe mig den altzmechtige Gud
at Ebbe min broder är dödh.

17. Är thet sant J se˙a för mig
at Ebbe eder broder är dödh,
Så hielpe mig den ewige Guudh
Jag blifwer eder fästemöö

18. Dhe br˙gga och the baka
the laga til Bröllop i löndom,
Ebbe som tienar i Kongens gård
gåes sådant alt före i drömmar.

19. Ebbe han drömbde en dröm om Natt
i Sängen ther han låg,
Om morgon när han waknade
han sade sin Stallbroder der aff.

20. Jag drömde at min kappa rödh
thet hon war blefwen blåå,
Jag drömbd och at min gode häst
war luppen mig ifrå.

21. Då swarade honom hans Stallbroder
war klädd i Skarlakan rödh:
där är en annar Vnger Swen
som låckar din Fästemö.

22. Ebbe kläder sin kläder på,
och axlar kappan sin,
så gåer han i Högan Zahl
för sin Nådige konung ihn.

23. Min Nådige konung J gifwa mig låff
hem til mit Fädernes land,
Jag hafwer sport min Faders dödh,
och mit Godz i annans hand.

24. Orloff så skalltu få
at reesa hem i tit land
wil tu räckia mig handen tin
at tu skall komma igen.

25. Ebbe togh orlof av herren sin,
och reste hem i sit land,
Och så fahr han til T˙dhöen
thet snarast som han kan.

26. Widh thet Ebbe Skammelsson
kom i sin Faders gård,
vthe stå begge hans S˙strar
som wore wäl swept i Mård.

27. Här ståen J mina S˙strar
J ären wäl swept i Mård,
hwadan är thetta myckna hoffolk
som här är samblat i gård

28. Swarade tå den ˙ngsta
Jag kan thet icke förtiga,
wår Broder dricker Bröllop med tin Fästemö,
Jag skulle tig thet e˙ se˙a.

29. Dän ena gaf han Guld korss på Bröst,
den andra Guldringen rödh,
dän haar Jagh tiänt i Kongens gård
och actadt min Fästemö

30. Ebbe kastar sin häst omkring
han wille tå tädan r˙da,
Effter luppe hans S˙strar twå,
the bude honom hemma blifwa.

31. Hans Moder fick i Betzlet och hölt,
och badh honom hemma blifwa,
thet ångrade henne mång tusend gång
at hoon icke lätt honom r˙da.

32. Ebbe han gåhr i Stufwan ihn
och hälssar på alla Benckar,
hans Broder fick honom Sölf kahr i hand,
badh honom för Bruden skänckia.

33. Ebbe skienckte den långe dagh
både Miödh och w˙n,
hwar den gång han på Bruden sågh
runne honom tåhrar på kind.

34. Däth l˙der så fast åth afftonen
at Bruden skulle gåå til säng,
Ebbe och l˙ten Lucie
the giorde sit tahl så länge.

35. Thet war Ebbe Skammelsson
leder Bruden op för loffts broo,
Minnes i l˙ten Lussa
J låfwade mig edher troo

36. All den troo Jag låfwade Eder,
den gaff iag eder Broder:
J alla the dagar iag lefwa må,
will iag eder wara för Moder.

37. Jag fäste eder e˙ til moder,
e˙ heller til min Swära,
vtan at wara min Fästemö
och så min hiertelig kiera.

38. Thet war Ebbe Skammelsson
han sit Swerd vthtrog,
thet war l˙ten Lucie
hon vnder hans fötter dogh.

39. Thet war Ebbe Skammelsson
han springer i Stufwan ihn,
han war så wreder i hougen
och draget Swerd vnder skind.

40. Nu haar Jag fölgt tin Brud i säng,
at hon skal intet drömma,
och weta skal tu min Broder
iag skal tig intet glömma.

41. Thet war Peder hans broder
han swarade honom så brått:
Så gierna wil Jag tig vnna
at sofwa nähr Bruden i Natt.

42. Thet war Ebbe Skammelsson
tog til sin brune brand,
och thet war Peder hans broder
han dödde för hans hand.

43. Så högg han sin Broder ihiähl
och en sin Nährsk˙lde Frände,
och thet war Ebbe Skammelsson
han måste åth Skogen bortr˙mma.

44. Hans Fader fick sit Bahnesåhr,
hans Moder miste sin hand,
fört˙ träder Ebbe Skammelsson
så mången willd stig öfwer land.

45. Thet war Ebbe Skammelsson
han springer på sin häst
nu måste han åth Skogen r˙mma
och Skogen sk˙ler honom bäst.

46. Thet war Ebbe Skammelsson
han gick sedan til Smidie b˙
ther låter han slå sig ringar af Jern
och alle wore the n˙.

47. Däht war Ebbe Skammelsson,
låtte Jernslå bodhe händer och länder,
så wil han Pelagrims reeser gå,
och försohna sina S˙nder.

48. Däht war Ebbe Skammelsson,
han låtte jernslå sina händer,
där sutte dhe så långan t˙dh
til dess dhe siälff sprunge sönder
Fört˙ träder Ebbe Skammelsson så mången Stig will

Kungl.Bibliotekets visbok i 8:0 nr.17.
Robin Rönnlund  ofeig@hotmail.com


 
Her er den oversat:

Skammel han bor sig nør i Thy,
han er både rig og kåd,
så væne har han sønner fem,
de to fores ilde ad.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ebbe han tjener i kongens gård
både for guld og ære,
hjemme sidder Peder, hans broder,
han lokker hans hjertenskære.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Hil sidder I, stalten Adelus,
og syr hr. Ebbe klæder!
Ebbe han tjener i kongens gård,
han spotter eder og hæder."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Så grant da kender jeg Ebbe,
og Ebbe kender grant sig:
han spotter ingen stalt jomfru,
halv mindre spotter han mig."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Hør I, stalten Adelus,
vil I være min fæstemø?
det vil jeg for sanden sige:
Ebbe, min broder, er død."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Drukke de det fæstens-øl
end den samme nat,
brylluppet end før månedsdag,
de rådte det i-så brat.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han vågned om midjenat,
talte han for sin næste svend
af sin drøm så brat.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Mig tyktes, at min stenstue
stod al i lysen lue,
der brændte inde Peder, min broder,
og så min skønne jomfrue."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Det I tykte, jer stenstue
stod al i brændende glød,
det er: Peder, jer broder,
holder bryllup med jer fæstemø."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han bandt sig sværd ved side,
så bad han sig orlov
hjem til sin fader at ride.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han kom så vel i lag:
han kom til sin faders gård
en første bryllupsdag.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ud kom Ebbes søstre to
med guldkar på hviden hånd:
"Velkommen, Ebbe, vor broder,
hjem til vort eget land."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Hør I det, mine søstre to,
hvad jeg spør' eder ad:
hveden er dette møgle folk,
her er samlet i dag?"
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Svared hans yngste søster
udaf så megen nød:
"Det er Peder, din broder,
holder bryllup med din fæstemø."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Sin ene søster gav han guldbrase på bryst,
den anden guldring på hånd:
"Dem havde jeg agtet min fæstemø,
førte dem af fremmed land."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Den ene søster bad ham hjemme være,
den anden bad ham heden ride:
"Tøver du her i denne nat,
det bliver os alle til kvide."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ebbe han vendte sin ganger omkring,
han ville af gården ride,
hans moder fik i tøjlen og holdt,
hun bad ham hjemme bide.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Hans moder fik ham hynde og stol,
at sidde på de øverste bænke,
hans fader fik ham kande i hånd,
bad, han skulde gå at skænke.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Skænked han den brune mjød
og så den klare vin,
hver sinde han til bruden så,
da randt ham tår' på kind.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Silde om den aften
rimen han faldt på,
det da var den unge brud,
hun skulde til senge gå.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Fulgte de den unge brud
alt til det brudehus,
for går Ebbe Skammelsøn,
han bær' for hende blus.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ledte han den unge brud
alt ad den højeloftsbro:
"Mindes I det, stalten Adelus
I gav mig eders tro?"
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Al den tro, jeg eder gav,
den har Peder, eders broder,
alle de dage, jeg leve må,
jeg vil eder være for moder."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Jeg loved jer ikke til min moder,
jeg loved jer til min viv!
derfor skal Peder Skammelsøn
lade sit unge liv.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Hør I, stalten Adelus,
I rømmer med mig af lande!
jeg vil slå Peder, min broder, ihjel,
og tåle for eder den vånde."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Slår I Peder, eders broder, ihjel,
siden skal I mig miste!
så må I sørge jer selv til døde
som vilden fugl på kviste."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog,
det var stalten Adelus,
han til jorden vog.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Så tog han det blodige sværd
alt under sit skarlagenskind,
så gik han i stenstuen
for Peder, sin broder, ind.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

"Hør du, Peder Skammelsøn,
du tøver alt for længe,
bruden længes fast efter dig
udi sin brudeseng."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Mælte det Peder, hans broder,
svared han alt så brat:
"Så gerne vil jeg dig unde
at sove hos bruden i nat."
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog,
det var Peder, hans broder,
han til jorden vog.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Hans fader gjorde han ilde sår,
hans moder misted en hånd,
fordi træder Ebbe Skammelsøn
så mangen vild sti om land.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Hvis man vil høre molodien, kan man finde den på: www.ugle.dk/ebbe_skammelsoen.html
  
 
Jeg har søgt og ledt
men intet set
Endelig har jeg fundet folkesange indbundet
(det rimer*GG*)
bøgerne hedder:
Folkesange og melodier -
fædrelandske og fremmede
udsatte for pianoforte ved A.P.Berggren 2.bind 1843

I denne ene bog finder man Ebbe Skammelsøn med ikke mindre end 50 vers!
Når jeg har skrevet/kopieret den og mange andre, så får i mails med resultaterne hvis i vil??!!
Lone  sitaravesta@gmail.com
 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeEEbbe Skammelsen
Ebans grønne lunde - den hemmelige del Sang Ebed Ruach
D Forbogstav F