Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDen uforlignelige
Den talende strengeleg (på svensk) Sang Den ulykkelige brudgom
C Forbogstav E
 
   
   

Den uforlignelige

Al Verden den har jeg ledt og spurgt
og mest blandt dydelige Kvinde;
ret aldrig kunde jeg finde paa den,
som lignes kunde ved hende.
'Hun lever foruden Sorgen aldrig'

Haar har hun som spundet Guld,
er lagt udi Silketvinde;
vel er den Svend, som fanger i Vold
saa dydelig en Kvinde.

Øjen har hun som Falken hin graa,
de skinner som lysen Stjerne;
Krist signe min Kæreste, ihvor hun er,
hos hende var jeg saa gerne.

Hænder har hun som nyfalden Sne,
de hvidest, paa Jorden monne falde;
og vilde Alverden lyde mig ad,
de skulde hende Dronning kalde.

Stod der et Baal i Marken
og stod i brændende Lue:
da vilde jeg gladelig igennem det gaa
og til den stolte Jomfrue.

Havde jeg ligget en Vinter død
og lidt for hende den Møde,
og vilde hun blidelig mig se,
jeg stod gerne op af Døde.

Nu ved jeg den ikke i Alverden til,
der sligt vilde tale for Kvinde:
foruden jeg alene,
jeg taler det saa gerne for hende.
'Hun lever foruden Sorgen aldrig'


Sangen stammer fra 'Danmarks gamle Folkeviser' 510C, men skulle også være at finde i samlingen 'Danske Folkeviser' ved Ernst Frandsen.


Kilde  kilde@sol.dk


 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDen uforlignelige
Den talende strengeleg (på svensk) Sang Den ulykkelige brudgom
C Forbogstav E