Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeIIrmelin Lilje
Instrumental Sang Irmelin Rose
H Forbogstav J
 
   
   

Irmelin Lilje

Tekst: Doris Donnell
Melodi: Roselil Rose (Sorten Muld)

Irmelin Lilje den jomfru væn
Sad iblandt sine terner
Håret af guld, men et hjerte af sten
Blikket mod himlens stjerner
"Irmelin, oh fat nu mod:
Snart der kommer en ridder god.
Bed nu kun dine bønner!"
"Irmelin, tør tårerne bort,
Ventetiden bli´r sikkert kort.
Tålmodighed sig lønner!"

Ternernes ord bød kun ringe trøst
For den stakkels pige
"Alt vil jeg give," lød faderens røst,
"Også mit kongerige!"
Irmelin var fager og skøn
Dog hun sad så ene i løn,
Tårer randt hende på kinden.
Ene lå hun i kammeret sit
Græd i måneskinnet hvidt
Gråden kun hørtes af vinden.

Årstider skifted´ og tiden den gik,
Irmelin hun blev gammel.
Slet ingen husbond skøn Irmelin fik,
Sad ene på gylden skammel.
Tårene var tørret ind,
Sorgrigt var endnu hendes sind,
Ene hun døden vented'.
Så sig spejlet i jomfrublik,
Sendte alle ternerne væk.
Mod bitterheden hun kæmped´.

Irmelin trådte til voldgraven ned,
Var så tung i sinde.
Aldrig hun havde kendt kærlighed.
Hvem ville savne hende?
Klædt i fineste silkeskrud
Trådte hun i vandet ud,
Følte fred for en stund.
Glemt var alle de ensomme år,
Bølgen legte med hendes hår.
I Døden hun fandt en husbond.
Doris Donnell  Ridderkvinden@hotmail.com


 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeIIrmelin Lilje
Instrumental Sang Irmelin Rose
H Forbogstav J