Jeg ser hende ligge, på ryggen så køn,
hun svæver i drømme, i nattens søvn,
men mit navn det er kaldet,
og dødsvejen må jeg nu gå ad,
for nogle må kæmpe, så andre kan elske i fred.
Jeg går før gry, over markens halm,
ingen afsked er taget, så ej tåre må fald',
men så har skæbnen gjort,
og dets gøre må jeg nu lad',
for nogle må kæmpe, så andre kan elske i fred.
Da min slutning den kommer, i slaget så saglig,
Jeg be'r til Gud, hendes nye må blive værdig,
men hun er i live,
for det ønske jeg svor min ed,
Ak, nogle må kæmpe, så andre kan elske i fred.
Lavet til en sørgende karakter, der skal synge den til Orion-2008.(Det er en meget omfattende karakter)
********
Indskrevet på Skjaldesan 28/12-07 |