Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangePPalle Tygesøn ved kvindegilde
På vejen hjem Sang Pandekagesangen
O Forbogstav R
 
   
   

Palle Tygesøn ved kvindegilde

1.
Palle Tygeson spør sin Moder til Raad:
— Den velboen Svend -
"Hvor skal jeg med min Jomfru Tale faae?"
- For de fynske Fruer hanom eftertraaer. -

2.
"Din Jomfru tjener Dronningen sin;
Ikke kommer du vel derind.

3.
"Du klæd dig vel i Skarlagenskind,
Som vare du en Jomfru fin."

4.
Palle Tygesøn drager Skarlagen rød,
Saa ganger han did, saa væn en Mø.

5.
Palle Tygesøn monde i Loftet gaae;
Han glemde, han havde Sporer opaa.

6.
Palle han ganger i Fruerstue ind,
Taler han der med Jomfru sin.

7.
Der kom fra Dronningen Bud saa braa:
Fruer og Møer skulde til hende gaae.

8.
Palle han stte sig Dronningen næst:
"Min Dronning, hvor haver I det vaerst?"

9.
"I min Lænd og i mit Bryst
Det er, som vare jeg sønder kryst."

10.
"I min Ryg og i min Side;
Tag tænkte, I maatte det selv vel vide."

11.
"Hvad er I for en Frue eller Mø,
Som intet veed af Kvinders Nød?"

12.
"Fuld lidet veed jeg af Kvindebrøst:
Bryllup stod nu sidst i Høst.."

13.
De satte Dronningen paa Palles Knæ,
Der fødde hun en Søn saa væn.

14.
De svøbte det Barn i hviden Lin,
De bar det i Loft for Kongen ind.

15.
De lagde Dronningen i Sengen ned,
Der glæddes Fruer og Møer ved.

16.
De Jomfruer vilde Dansen røre;
Palle Tygesøn monde den Fordans føre.

17.
Palle han forrest i Dansen sprang;
Sølvbodde Sporer i Gulvet klang.

18.
Det mælte Dronningen, i Sengen laa:
"Hvilken af mine Møer har Sporer opaa?"

19.
Svared den Terne, hende stod næst:
"Det er Palle Tygesøn, haver os gjæst!"

20.
"Er det Palle, min Herres Svend,
Da skal han blive i Galgen hængt!"

21.
Hans Faestemø faldt for Dronningen neder:
"Alt var det for mig, han kom hos eder!"

22.
De Fruer stande om Kongen Ring:
"Vi bede for Palle, den Ædeling"

23.
"Palle skal have baade Gods og Fæ:
- Den velboen Svend —
Min Søn blev fød mig over hans Knæ!"
- For de fynske Fruer hanom eftertraaer. -

Tekst forarbejdet af:
Ernst v.d. Recke på baggrund af DgF 338
Kristian Nielsen  Kristian@skjaldesang.dk


 
Følgende er citat af Ernst von der Recke fra Danmarks Fornviser 1928 der diskutere versionerne af teksten i værket Danmarks gamle Folkeviser DgF
"Visen, der kun kendes i Almueoverlevering, af hvilken dog en c. 200år gammel jydsk optegnelse er bevaret, haves dansk og svensk (Arw. 108); Selve dette, der ikke kan troes opfundet i Bondedigtning, er specifik dansk og lader ikke rum for Tvivl om dens oprindelse;
om Handlingens Forlob kan derimod næres Tvivl: når Olrik blandt de fire, ret havarerede Opskr. antager den danske Halvdel for at vise dens rene Linier, er det næppe en saa given Sag, som han mener. Dennes Fortælling er, at P.T. — af blot Nysgjerrighed — lister sig til at overvære Dronningens Barnefødsel, at han i sin Forklædning genkendes og bliver hængt derfor; i og for sig er dette ucompliceret og ret naturligt: i den sildige Middelalder, hvor det lige til Reformationen var en Læge under Dødsstraf forbudt at yde Bistand som Fødselshjælper — endnu i 1522 blev en Dr. Veit i Hamborg brændt for at have overtraadt Forbudet. — var Straffen for en saa ublu Kaadhed vistnok at ansee for velfortjent (cf. den velkjendte Str. 20 af "Reselille", der her gaaer igjen som Reminiscens i den udeladte Bravade A 23, B 17). Men netop under disse Omstædigheder bliver det utænkeligt — hvis man da vil tiltroe Visen ringeste Mening, — at han forud, som det skeer i Dansk, skulde indvie Moder (og Søster) i en saadan tildigtet Capitalforbrydelse — hvorfra skulde han vel vide Tidspunktet for Fødslen? Det ligger nar at formode, at Visens Indledning har været en anden, end vor isolerede jydske Tradition viser. I svensk A, der i Hovedsagen bekræftes af den noget defekte B, er hans Hensigt blot i Løn at besege sin Udkaarne. der befinder sig mellem Dronningens Jomfruer, hvorved han uventet rives med af Begivenhederne, idet Dronningen lader Damerne kalde.
Og medens de danske Opskr. i Stropher, hvis Ordlyd i hvert Fald er kjendelig uægte, lader ham blive hængt paa Dronningens Bud. — hvad ikke heller synes at være i Visens ånd, — lade de svenske Visen rundes ulige bedre, idet Kongen mod Dronningens Dom paa Fæstemøens forbøn sætter sin velmotiverede Benaadning.
Det danske Omkvæd omtaler Palle som Gjenstand for Damernes særlige Yndest; ved dette er imidlertid den Mærkelighed, at i de to sidste Str. af A optrader et nyt, der lyder:
"I beder for Palle, den Ædeling!" Vistnok kan dette, der dog vanskeligt forenes med Executionen, — tydes som en Bøn for den Dode; men Omkvaedets Skiften er i sig selv utrolig. Langt snarere lader det sig tyde som en bevaret Erindring om en Forbøn for den Dødsdømte, der ogsaa har havt sin Plads i Dansk, og paa samme Sted.
Paafaldende er Adelskresens tilsyneladende Ubekjendtskab med Visen, som dog maa antages at have tilhørt denne; dens langvarige Overlevering i et lavere Niveau må troes at bare Skylden for dens varste Mangler.
En Redaktion paa Grundlag af de danske Opskr., der bevare Midtpartiet, bedre end de svenske, men hvis Begyndelse og Ende i Modsætning til disses er uoprettelig fordarvet, — er umulig; en saadan gives her i Henhold til de foranstaaende Betragtninger med Benyttelse af alle fire dansk-svenske, der imidlertid paa enkelte Steder maa blive Conjektur;"
Kristian Nielsen  Kristian@skjaldesang.dk
 
Balladen var genstand for megen debat på Broby balladeseminar 2007.
Det var i en lidt anden udgave hvor Palle blev hængt og der var nogen undren hvorfor det kunne være så interesseant at overværer en fødsels at man bevidst satte livet på spil af nysgerrighed. Jeg faldt over denne udgave og ville hive den frem som alternativ.
Kristian Nielsen  Kristian@skjaldesang.dk
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangePPalle Tygesøn ved kvindegilde
På vejen hjem Sang Pandekagesangen
O Forbogstav R