Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeEEn ulykke kommer sjældent alene
En sortelvers historie Sang En vuggesang (Hap Loku)
D Forbogstav F
 
   
   

En ulykke kommer sjældent alene

Tekst og Musik: Julie Streit

Historien om den meget uheldige ridder er en ”ude godt, hjemme bedst”-moralesang.
I sidste verselinje kan der holdes dramatisk pause med ”Men...” for kan det virkelig blive værre for den stakkels ridder…? Ja, det kan det.



En ridder red af sin fædrene gård
En ulykke kommer sjældent alene
Lykke og ære han håbed' at få
Med hans død historien vil ende
Hej ho hej, for et syn
Da regnen kom, blev hesten ramt af et lyn
Men en ulykke kommer sjældent alene

Røvere tog, hvad han havde af guld
En ulykke kommer sjældent alene
Hans vadsæk blev våd og maden faldt ud
Hans sværd rustede fast i sin skede
Hej ho, han ej vendte om
Og snart var han fanget i en voldsom storm
Men en ulykke kommer sjældent alene

Da han til en storgård kom den nat
En ulykke kommer sjældent alene
Så var det med ham ganske grueligt fat
Men snart hørte han en kvinde kalde
Hej ho, ”hjælp” blev der råbt
Så ridderen kravled' til vinduet op
Men en ulykke kommer sjældent alene

I mørket han ledte på må og få
En ulykke kommer sjældent alene
Han stødte sit hoved, han stødte sin tå
Men endelig han jomfruen finde
Hej ho hej, hvor det gå
Den jomfru var både gammel og grå
Men en ulykke kommer sjældent alene

I det samme kom gamlingens ægtemand
En ulykke kommer sjældent alene
Og gæt hvad der skete, da han ridderen fandt
Med hustruen henne ved sengen
Hej ho, hun løj som en hest
Og vor helt han fik et ordentligt lag tæsk
Men en ulykke kommer sjældent alene

Ud af vinduet sprang han med al sit mod
En ulykke kommer sjældent alene
Men tyve svende i gården stod
De ville alle den ridder ombringe
Hej ho hej, hvor de slog
Den ridder blev både gul og blå
Men en ulykke kommer sjældent alene

Nøgen blev ridderen sendt af sted
En ulykke kommer sjældent alene
Kun skældsord og pisk det fik han med
Nu ku' det da ikke blive værre?
Hej, jo, for skæbnen er ond
Tungen blev revet ud af hans mund
Men en ulykke kommer sjældent alene

Vejen var lang og mørket var tæt
En ulykke kommer sjældent alene
At finde hjem var ikke let
Ved en kløft han faldt over stene
Hej hov, over kanten han rul’
Og snart han lå i et mosehul
Men en ulykke kommer sjældent alene

Som det rene skravl kom den ridder hjem
En ulykke kommer sjældent alene
Ulve havde spist af hans hånd og lem
Det var resterne af staklen de finde
Hej ho hej, hvor de græd
Da ridderen døde svag i sin seng
Men han døde da ikke alene

Historiens morale er som så:
”En ulykke kommer sjældent alene”
Aldrig skæbnen I udfordre må
Hvis I selv ønsker lykken at finde
Hej ho hej, for en sang
Nu var den forhåbentlig ikke for lang
For!
”En ulykke kommer sjældent alene”
Julie Streit  julie_streit@hotmail.com


 
Så er den afprøvet live, og for satan, hvor gik det godt! ;)

Den er super til at dramatisere på netop den måde, jeg nu engang bedst kan lide at optræde med sange på, og melodien er mildest talt fængende:

Folk grinede alle de rigtige steder, og næste morgen var det stumper af netop denne melodi, der havde sat sig fast i flest folks hjerner (herunder undertegnedes - simpelt hen ikke til at slippe af med ;p)
Rikke M. Sørensen  munchkin@skjaldesang.dk
 
Her har vi endnu en indsyngning af Julie Streit. Kun de fire første vers er indsunget, men det skulle være nok til at fange melodien.
En ulykke.mp3   577493 bytes   Andre typer
Rikke M. Sørensen  munchkin@skjaldesang.dk 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeEEn ulykke kommer sjældent alene
En sortelvers historie Sang En vuggesang (Hap Loku)
D Forbogstav F