Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeTTroldelyset
Troldedræberen Sang Troldens brudemarch
S Forbogstav U
 
   
   

Troldelyset

Tekst og melodi: Julie Streit Christophersen

Fra forfatteren: Troldelyset er en lille godnat-sang.
Den rimer ikke og kan fortælles i det tempo der ønskes.
Der er selvfølgelig en lille morale.


En mand går gennem troldeskov
En mørk og regnfuld nat
Han hører fra et bjørnehul
Et råb om hjælp og klage.

I hullet sidder grimmen trold
Og hyler ”Hjælp mig op”
”Til gengæld jeg giver dig,
Mit dyrebarste eje”

Manden hjælper trolden op
Og beder om betaling.
”Tag blot dette troldelys
Og tre ønsker opfyldes”

Manden tager gaven stolt
Og tænder lysepråsen
”Men husk vær altid på vagt
at ikke flammen slukkes”.

Jeg ønsker mig borgen stor
Med mænd og sværd og sale
En trone at sidde på
Hvor jeg ved lov befale

Jeg ønsker mig guld og sølv
Med skove, hav og dale
Byer med liv og sang fra
borger, bønder og karle

Jeg ønsker mig kone klog
Den smukkeste der findes
En dronning ved min side stolt
Er sidste ønske givet

Alle ønsker blev opfyldt
da troldelyset tændtes
Manden blev rig og høj
og gift med kongens datter

På bryllupsnatten glad til sengs
gik manden fuld af lykke
Alle hans ønsker var opfyldt
men så skete ulykken

Han pustede sengelyset ud
og så for sent sin brøde
For det var troldelyset hvidt
Som stod på sengebordet

Manden så alt visne bort
Tilbage i skoven han stod
”Du har narret mig din trold!
Du skiftede lyset ud”

”Min gave du slukked brat
Den vil jeg ha’ tilbage!"
"Du kunne have ønsket, at
lyset brændte evigt...”

Manden så vredt trolden an
Som havde ham grumt narret
Han gav trolden et kæmpe skub
Så den røg tilbage i hullet

Manden lever lykkeligt nu
Han har gård og børn og kone
Så møder du en trold i et hul…
Så skal du lade den blive siddende!
julie streit christophersen  julie_streit@hotmail.com


 
Julie Streit med tilstoppet næse...
Troldelyset.mp3   1489455 bytes   Lydfil
Rikke M. Sørensen  munchkin@skjaldesang.dk 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeTTroldelyset
Troldedræberen Sang Troldens brudemarch
S Forbogstav U