|
|
Dansen gårNår forårssolen skinner
På marker og i eng
Så vågner alle alfer
I deres blomsterseng
Dansen går, dansen går
Alfedans i vår
I roser og violer
Småfolket vågner op
De lufter deres vinger
Og strækker deres krop
Dansen går...
Mens bi og flue summer
Og lærken triller slår
Så lyder det blandt alfer
Forventningsfuldt hvert år:
Dansen går...
Nu kommer tiden atter
Hvor alfer samles her
Hvor dansen lystigt trædes
I sommermånens skær
Dansen går...
Til alfedans i natten
Kan men’sker ej vær’ med
For har man først set synet
Man nægtes sjælefred
Dansen går...
Ak, derfor har jeg vandret
I alt for mange år
Men blot for ej at finde
Det sted hvor dansen går
Dansen går...
En sød, lille sang skrevet og komponeret i en død fysiktime som et modtræk til den pompøse hymne forfatteren senest havde beskæftiget sig med (Imellem himmel og hav). Kan bedst karakteriseres som en blanding af Lygtemand og scener, enhver fan af Povl Pindsvin vil nikke genkendende til (alfedansen, for de få (!?) der ikke kender denne klassiker). | Anna Sigrid Pii Svane grimme_aelling@hotmail.com |
|
|
|