|
|
DommedagEn gud i skovens mørke lå
Og sov blandt nattens fugle små.
En stille skygge sneg sig ind
Og brød den drømmeløses sind.
En drøm tog form i fjerklædt skind,
En lille sol, der fløj mod vind,
I Ærins drøm, et mareridt,
Vor dommedag blev forudset.
En stille nat så langt fra land
En storm der blæste over vand,
I øjet af en hvirvelvind
En lille flamme fødte sind.
En kæmpe fugl med gyldne fjer
Med stemme som en gud, der ler,
Den lettede og fløj mod land
Og blæste op det mørke vand.
Havet skyller over landet,
Bjerget ligger dybt i vandet,
Flammer hamrer ned fra himlen
Fuglen fløj blandt regnens vrimlen.
Vandet ned i afgrunde løb,
Afgav jorden et mudret svøb,
Den gyldne fugl fløj stadig rundt,
Men startede blot mere ondt.
Flammerne ud af bjerge sprang
Jorden mistede al sin prang.
Fuglen synger endnu sin sang,
Der varslede vor undergang.
Skrevet af Sissel Anna Olsen | Sissel Anna Olsen sissel.o@mail.danbbs.dk |
Hm. Meget smuk sang. Er der en melodi? | Malene Sofie Djernæs Grim althea@elfwood.zzn.com | Nej, der er ikke nogen melodi. Jeg har en idé til en melodi, men jeg kan ikke skrive noder :( | Sissel Anna Olsen konata2610@gmail.com | Sissel: Du er meget velkommen til bare at indsynge den på en simpel mp3-afspiller eller lignende og så enten lægge den op her eller sende den til mig.
Så kan jeg godt lave det om til nogle noder (men de fleste kan bedre lære melodien ved at høre den).
Mvh.
Munchkin. | Rikke Munchkin Sørensen tegnsprog[snabela]gmail[punktum]com |
| |
| |
| |
| |
| |
|
|
|