Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeGGådevisen
Gypsy song (Engelsk version af "Sigøjnersangen") Sang Håbet lever i mindet
F Forbogstav H
 
   
   

Gådevisen

Jeg gik mig at spadsere en sildig aftenstund.
Der mødte jeg en kæmpe så hæsselig og grum.
Hans tale den var hård og ond i sinde,
Mig tyktes, at han mig vil overvinde.

"Og hør nu Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:
Ti spørgsmål dem skal du nu her besvare mig;
Og enten skal du døden modtage,
Eller det skal gå dig vel i dine dage.

Så sig mig, hvad er vel det rundeste hjul
Og hvor fejrer man den fagreste jul?
Og hvad lyser hvidere end svanen?
Og hvad råber højere end tranen?"

"Jo, solen den er vel det rundeste hjul.
I himlen der fejrer man den fagreste jul,
Og månen lyser hvidere end svanen,
Og tordnen råber højere end tranen."

"Og sig mig, hvad lægger vel den stærkeste bro
Hvorunder står fiskene så herlig udi flod?
Og hvad giver jorden sit klæde?
Og hvor finder død mand sit sæde?"

"Ja, isen den lægger vel den stærkeste bro
Hvorunder står fiskene så herlig udi flod,
Og sneen giver jorden sit klæde,
I graven finder død mand sit sæde."

"Og hvad er vel mørkere end natten den grå?
Og hvad slår stærkere end lærkevinger små?
Og hvortil går vejen den brede,
Som menneskene vandrer of med glæde?"

"Jo, tanken er mørkere end natten den grå,
Og hjertet slår stærkere end lærkevinger små.
Til Helvede går vejen den brede,
Som menneskene vandrer af med glæde."

"Og hør nu Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:
Ti spørgsmål dem har du nu her besvaret mig,
Så du skal ikke døden modtage,
Nej det skal gå dig vel i dine dage.
Så du skal ikke døden modtage,
Nej det skal gå dig vel i dine dage."
Kristian  kristian@skjaldesang.dk


 
Denne sang er en af mange sange om Svend Normand. Han går igen i Svend Nordmand og Svend i rosengård samt i Svend vonvid Gåderne i sangen kan ses i mange sange i forskellige kulturer, men man mener at de har tilknytning til keltisk sagntradition.

Kilde: Et hundrede udvalgte Danske viser ved Jørgen Lorenzen.
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk
 
Omkring Gådevisen.
af Leif Varmark

Første gang jeg hørte gådevisen, var til et aftenarrangement på Skælskør-kurset sidste år, 1975.
Det var denne aften lykkedes at skabe en blid og opløftet stemning af fællesskab, hvor musik, sang
og dans fungerede i afvekslende enhed - hvor alle var med og ingen var tilskuere. Selv individuelle
præstationer fremstod som naturlige dele af et fælles mønster, ingen var ude på kun at "vise sig".
Hele tiden dukkede nye måder at synge på op, hele tiden viste samværet nye måder at udfolde sig
på. Hele tiden så vi mennesker stå frem og fortælle om dig selv gennem sangen, og vi blev
klogere og gladere.
Så kom Gådevisen. Elsebeth fra Ribe fik stavlet sig op i det kollektive centrum og begyndte at
synge. Hendes ganske almindelige stemme sugede kraft og kvalitet fra følelserne i rummet og fra et
personligt engagement. Med stigende åndeløs rædsel fulgte vi Svend Nordmands prøvelser: det ene
grusomt umulige, men storslået smukt formulerede spørgsmål efter det andet - og med dødens
trussel hængende over hovedet klarede han svarene et efter et. Jeg forsøgte selv anspændt at følge
med i spørgsmålene og kæmpede for livet med at finde svar, men blev hurtigt isnende klar over, at
jeg var dødsdømt. Men Svend Nordmand og Elsebeth bevarede hovedet koldt og frelste os alle fra
ulykken og ondskaben.
Livet og sangen gik videre. Hjemme blev Gådevisen til en prik i hukommelsen og et stik i hjertet,
som jeg måtte se at få gjort noget ved en dag. Jeg kunne hverken huske tekst eller melodi. Så en
dag, hvor jeg sad og bladrede i DgF bind X, var teksten der pludselig: en masse forskellige
optegnelser af Gådevisen med en masse forskellige spørgsmål og svar, som de gennem tiderne var
formuleret af husmænd, bondekoner, tjenestefolk m.m. Gennembladninger i det store DgF-værk
afslørede bl.a. følgende: Gådevisen kan føres tilbage til den to-linede ballade om Svend Vonved
(DgF 18), som er nedtegnet første gang i Karen Brahes Foliohåndskrift fra omkring 1570. Her
findes den i en version på 67 vers. I den gamle opskrift er det Svend Vonved, der stiller
spørgsmålene til en hyrde eller en kæmpe, og Svend hugger den ulykkelige ned, der ikke kan svare,
mens den der svarer rigtigt får en guldring. Svend Vonved er nemlig på en lang, dramatisk rejse for
at opsøge sin faders morder, og det der nu er bevaret som vor gådevise, er kun en enkelt af de
mange episoder under Svends farefulde færd - og på et eller andet tidspunkt må rollerne altså være
blevet byttet om, idet det nu er Svend Nordmand, der skal svare på en grum kæmpes spørgsmål.
Som vi kender visen idag i fire-linet og omkvædsløs form, træffes den omkring år 1800 i et svensk
skillingstryk, og fra 1864 har vi en opskrift fra en lollandsk bondepiges visebog, hvor der
tilsyneladende er kludder i, hvem der stiller spørgsmålene Jeg synes personligt, at visen er blevet
bedre med den nævnte ændring.
For at give lidt indsigt i variationsrigdommen og den folkelige fantasi, skal jeg her give nogle
eksempler på de spørgsmål og svar, som Svend Nordmand kan risikere at skulle kende rundt
omkring i vort land

Hvad er trindere end et Hjul? Solen
Hvor findes den fejreste jul? I Himlen
Hvor går solen hen til Sæde? I Vest
Hvor hviler døde mænds Fødder? I Øst

Hvad klæder bedst i kongesale? Mænd
Hvad opfylder alle dale? Sneen
Hvad gør Broen bredest? Isen
Hvad gør Mennesket ledest? Sindet

Hvad skriger højere end Tranen? Torden
Og hvad er hvidere end Svanen? Englene
Hvad er sortere end en Slå? Synden
Og hvas er raskere end en raa? Huen

Hvor går den højeste Vej? Til Himlen
Og hvor findes den koldeste drik? I Afgrunden
Hvo har Skæg i Nakken? Viben
Hvo har Næsen under sin Hage? Trolden

Disse eksempler er fra 1883 optegnet af Evald Tang Kristensen efter ungkarl Peder Havmand i Vester-Alling øst for Randers. Peder Havmand kendte visen under navnet "Svend Bondes spørgsmål".

I den nævnte ældste optegnelse fra ca. 1570 finder vi bl.a. følgende vers:
Huor daa staar thi fesk y fluod?
huor gaar thi beste fuoller y stuodh?

Huor daa blesser theend haaredeste wynnd?
huor dricker kong Widdnck med kieemper syrn?

For østenn stuod thend feesk y fluod,
for western staar thi fueller y stuod.

For nuordenn bleser denu haardde wynd
y Holland drecker kong Widdrick med kieemper synn.

Adskillige steder finder man spørgsmålet: "Hvor drikker man den fejreste jul?", og rundt omkring i teksterne finder man forskellige svar på det samme spørgsmål, feks. skinner både englene og månen hvidere end svanen, og den døde mand hviler i graven foruden i øst, nogle steder finder man variationen: "Hvad er vel det rundeste hjul, hvorunder der triller så mange fagre hjul" eller "hvorunder de alle sig dreje kan i skjul", eller et sted hvor sangere kommer til at afsløre fidusen: "hvorunder der triller så mange stjerner små", et par steder er det "jorden", der er det rundeste hjul osv. Nogle steder vandrer menneskene til Helvede "med glæde" osv.
På baggrund af disse forskelllige tekster lavede jeg så min egen version af Gådevisen, og senere fik jeg sammen med Thorkild Knudsen fra Folkemusikhuset i Hogager skrevet en af melodierne på noder den, som jeg mente at kunne huske Elsebet sang i Skælskør. Jeg havde en del problemer med teksten. De nyere versioner havde alle et indledningsvers, som jeg ikke kunne lide, idet jeg syntes , at det var for ”skillingevise-agtigt”, for romantisk afvigende fra tekstens benhårde poesi iøvrigt, så det undlod jeg simpelthen med henblik på at jeg måske kunne få løst det problem senere. For at man skal kunne se, hvad jeg mener, trykkes et sådan indledningsvers af her:

Jeg gik mig at spadsere en stille aftenstund,
der mødte jeg en kæmpe, han var hæsselig og grum.
hans tale var så hård ud af sinde,
jeg frygted for han vil mig overvinde.

Dette er helt klart en indledning, der er klistret på af en eller anden småborgerlig boghandler eller
Visekræmmer, og da der fandtes en del optegnelser uden dette vers, fandt jeg det forsvarligt at
springe det over. Men det kan selvfølgelig diskuteres.

De fleste versioner af Gådevisen indeholdt 9 spørgsmål og visen kaldes da også "De ni spørgsmål".
Mit problem var så at finde de 9 spørgsmål, som jeg syntes var bedst, og at få dem passet ind i
visens 4-linede struktur Det gav altså, hvad også de fleste optegnelser viste, 3 spørgsmål i 3 vers,
hvor så det ene spørgsmål i hvert vers måtte brede sig over to linjer. Jeg ønskede også at
efterstræbe en form for logisk rækkefølge af spørgsmålene og efter disse principper valgte jeg
spørgsmål ud, idet jeg naturligvis også tog hensyn til om spørgsmålene var hyppigt forekommende i
de forskellige optegnelser.
Min endelige version fik 10 spørgsmål! Jeg syntes nemlig, at formuleringen "rundeste hjul,
hvorunder der drejer så mange fagre hjul" var en smule fjollet og ikke fik nogen mening tydeligt
frem. Også rimet! Derimod syntes jeg, at spørgsmålet "hvor fejrer man den fagreste jul?" var skide
godt, også selvom rimet ikke var stort bedre. Og da nu svaret var "i himlen" og jeg ikke er særligt
religiøst indstillet - snarere det modsatte - så valgte jeg "månen" til at skinne hvidere end svanen.
At jeg har valgt at lade menneskene gå til helvede med glæde, skyldes ikke, at jeg opfatter folk som
fødte syndere, men at jeg nok synes, at vi mennesker opfører os en smule tåbeligt af og til.
Spørgsmålene indrammedes så af to ensartede vers først og til sidst i overensstemmelse med den
nyere tradition.
I år 1976 præsenterede jeg så Gådevisen på kurset i Skælskør, og den blev umådelig populær - en
slags "folke-schlager". Jeg har også erfaring andre steder fra, at den går lige i folk og bliver
modtaget med begejstring overalt.
Hvad kan det skyldes? Vi diskuterede "Gådevisen" i min gruppe med "Folkets sange" og berørte
følgende ting: Visens struktur er så enkel, klar og logisk, at den er let at få overblik over, let at lære
og huske udenad. Den fortættede, dramatiske situation står tydeligt og stærkt, og det hele ender
godt.Undervejs berører visen i en kaskade af poetisk formulerede nøgleudtryk nogle af de største
og væsentligste elementer i menneskelivet: universet, naturen, mennesket, kampen mellem liv og
død; solen og månen, vandet, isen, sneen, jorden, luften, fuglene og fiskene, himmel og helvede,
døden og graven, tankerne og følelserne (hjertet), højtid og fest (julen). Vi identificerer os med
sangens helt, der - ligesom vi selv til daglig - får stillet en række besværlige spørgsmål af
tilværelsens dæmoner, og vi henter styrke og optimisme, når Svend Nordmand løser opgaverne og
derved kan fortsætte livet. Hertil kommer så den blødt bølgende, men dog dramatiske melodi i en
smuk dur/mol-blanding, som både knytter an til noget kendt og noget glemt. Sunget "rigtigt" er
melodien vemodig og triumferende på samme tid.

Leif Varmark

Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk
 
hvor finder jeg akorterne til gådevisen og nodder???
Rasmus kristiansen  rlk@tdcadsl.dk
 
findes på cd´en "pigen og drengen" af phønix!
Jette Nielsen  hehaho@ofir.dk
 
En anden måde at få visen ned på de mere magiske og mindre kristne 9 spørgsmål er følgende:

"Sig mig, hvad er vel det rundeste hjul,
Hvorunder der spilles så mangen farlig skjul?
Og hvorhen går vejen den brede,
Som menneskene vandrer af med glæde?"

Svarverset burde give sig selv.

Sangen findes efter sigende også på cd´en "Hr. Sinklar" af folkemusikgruppen Baldrian.
munchkin  munchkin@image.dk
 
Her er akkorderne til sangen:

Am - Am - Am Dm - C Em - Am Dm - C Em - Dm C - Em Am
Jacob Munkholm Hansen  jacob@fatal.dk
 
Note fra Admin.

Jeg har slettet den lyd fil der blev uploadet d. 8 marts 2011, med Bente Kure og Leif Ernstsen, da den umiddelbart lyder som en CD produktion, hvilket der sansynligvis er copyrights på.
Hvis vi kan få det på skrift at dette IKKE er tilfældet, kan den få lov at blive lahgt op.

mvh
Christian Colberg, Admin
Christian Colberg aka Master-COTH  christiancolberg@hotmail.com
 
Dette er en friluftsoptagelse af Tore Plougheld (guitar), Anja Martinsen og Kristian Nielsen (kor) på et middelaldermarked i Jyderup i 2000.
Gaadevisen.mp3   1289950 bytes   Lydfil
Kristian  kristian@skjaldesang.dk 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeGGådevisen
Gypsy song (Engelsk version af "Sigøjnersangen") Sang Håbet lever i mindet
F Forbogstav H