Register   Username:    Password:      Log me on automatically each visit
Forum Indeks   Search  FAQ  
   
    Log in to check your private messages
SkjaldeDebat -> Diverse ->
Tik Dok, dok! Eller 6/8 dele for dummies
 
Reply to topic
View previous topic :: View next topic  
Joost Haugmark Jensen

Se fuldt billede
Posts: 125
Sydhavnen, København.

Post #1 Posted: Wed Apr 04, 2012 1:11    Post subject: Tik Dok, dok! Eller 6/8 dele for dummies
  Denne tråd er dedikeret til at fortælle mig og andre om taktarter, deres brug og betydning i middelalder, rollespils- og europæisk folkemusik.

Jeg starter min læsning her: http://da.wikipedia.org/wiki/Taktart

Læg gerne links op i en lind strøm, så debatten oversvømmes af nyttig info af høj kvalitet.

Hvis metronomen en dag skal blive min ven har jeg brug for en del gode råd Jeg kan google, og gør det nok også men Wisdom of da crowds er vigtig, og måske kender du en side, jeg først finder om et par år. Eller en lærebog?

Mao. musikpædagogisk assistance søges, og eksemplets magt er stærkt.

Hjælp mig gerne med svar på spørgsmål som:
Hvordan kan taktarter have indflydelse på en sangs stemning?
Kan vi bruge taktarter og breaks som signaler til at give plads til soloer, ekstra omkvæd osv, når vi laiver?
Hvad er den mest dansable taktart?
Hvordan kan man på en god måde ændre taktarten, og dermed gøre en sang mere dansabel, eller give den nyt liv?

Jeg er, for dem der ikke kender mig, autodidakt bjælderyster, og jødeharpenist Smile
Hop til top
Send private message Send e-mail MSN Messenger
Christian Colberg

Se fuldt billede
Posts: 1036

Diktator-skjald/ Folkevalgt samba-tyran

Post #2 Posted: Wed Apr 04, 2012 2:15    
  Smid dog lige et emne på bordet og smæk fødderne op.
Hvor skal vi starte?
Lidt interessant historie kunne være at taktarter, ligesom noder, har ændret sig igennem historien, forstået således at det jo er en kunstig måde at opdele den naturlige puls, rytme, tid (kald det hvad du vil) i overskuelige "kontroleret" former.

Meget simpelt kan man sige at der kun finde tre grupper af takt arter.
Dem der kan deles med 2, deles med 3 og så alle de andre "Skæve", der så kan brydes op og i mindre dele og dermed deles 2 eller 3.

Som takarten norteres i dag, (brøkformen) er der lige som i almindelig matematik, en tæller og en nævner.
Det første tal/ øverste tal er tælleren, og viser hvormange antal noder der er pads til i en takt, af nævnerens type
Det andet tal/ nedereste tal er nævneren, og denne viser hvilken type nodeværdi, der defineres ud fra.

Så hvis der står 3/2, så betyder dette at der i takten tælles til 3, og hvert helt tal har længden/ værdien: halvnode

Hvor nævneren skal have værdi af en nodetype, og her er de mest almindelige hel, halv, kvart, ottendedel osv. så kan tælleren have hvilken somhelst værdi: 1, 2, 3, 4, 5 ,6 ......
Den længste jeg dog i min erfaring er stødt ind i er 12.

Når jeg påstår at der kun findes 3 grupper af taktarter, så er det som sagt fordi man kan ændre dem til noget med 2 eller 3.
F.eks. kan man sige om 4/4, der er ret almindelig, at den ligeså godt kunne dele op i 2/4 + 2/4. SÅ istedet for at tælle:
I 1 2 3 4 I så kunne man tælle I 1 2 I 1 2 I
Hvis der holdes det samme tempo, så skulle det ellers passe sammen.

Det samme kan gøres med lidt mere "skæve" taktarter som f.eks. 7/8
I stedet for at tælle:
I 1 2 3 4 5 6 7 I så kunne man tælle .
I 1 2 I 1 2 I 1 2 3 I, eller I 1 2 3 I 1 2 3 4 I

Et godt eksempel på forskellen imellem den matematiske verden og den "praktiske" verden.

VIGTIGT

Taktarter har INTET med tempo at gører, emn udelukkende det at organisere noderne/ takterne i en mere overskuelig form.

Mentronomen er en god måde at definere tempoet på, og hjælpe til med at man holder tempoet under sin udførelse.
Dem der har set et gammeldags metronom, vil have bemærket at der ud over tal, og står skrevet nogle benævnelser for forskellig tempi (tempo i flertal). Disse, ofte italianske, benævnelser, er hastigheds begreber som, langsom, hurtig mm. (se link)

http://da.wikipedia.org/wiki/Tempo

Men moderne elektroniske metronomer benytter , af hvad jeg har set, kun tal, hvilket nok også er mere præcist, da begrebet hurtigt, kan defineres anderledes fra tidsalder til tidsalder, og selv på en metronom kan sættes inden for en afgrænset gruppe af tal.

Som afslutning vil jeg fortælle en lille historie om netop dette med tempo og tidsalder.
Min far der forsker i dansk kirkemusik, med speciale i bla. Thomas Laub, der levede i slutningen af 1800 tallet/ starten af 1900 tallet. (hvis jeg husker rigtigt)
min far ville gerne forsøge at sætte sig ind i, hvilket tempo salmer på denne tid ville havet været spillet i, og da han tilfældigvis en dag var ude at gå, kom der en hestevogn kørende forbi.
Min far spurgte så om han måtte få lov til at lægge sig i hestevognen, imens den kørte, så han kropsligt kunne mærke hvordan "hverdags" tempoet ville have været tilbage i slut 1800 tallet. Hans tese var at der var sammenhæng imellem hvor hurtigt man i det daglige bevæger sig rundt,og så hvor hurtigt musikken blive spillet.

er der hold i dette?

mvh
Colberg
Hop til top
Send private message Send e-mail Visit poster's website MSN Messenger
Joost Haugmark Jensen

Se fuldt billede
Posts: 125
Sydhavnen, København.

Post #3 Posted: Wed Apr 04, 2012 7:20    
  Masser, og tak for hurtigt og meget lærerigt svar!

Så er jeg dog nødt til at spørge endnu mere! Men jeg kan fornemme at din begejstring minder om min egen og er lidt lig Pyrus i starten af december, og som man råber i skoven får man vel svar?

Først. Findes tempo noteret i Højskolesangbogen eller andre af vores primære kilder? Hvor og hvordan på et nodeark noterer man/ kan man notere) BPM?

BPM er vigtige i førstehjælp hvor de er netop lig puls, men hvor vi pumper hurtigere ved hjertelungeredning pga. spild i processen. Derfor pumper vi til 110 BPM (Hvis jeg husker rigtigt) hvilket er lig Staying Alive (og Another One Bites the Dust, det går jo ikke lige godt værd gang). 110 til standard hvilepuls 80. Derudover ved sådan cirka niks om tempo. Efter at have læst lidt fandt jeg ud af at min suzuki violin har lært mig lidt om Allegro og Moderato (se nedenfor)

Men når jeg nu også burde spørge om tempo, fordi det er lige så vigtigt for i det mindste min forståelse som taktarter:
Kan man stille nogle af de spørgsmål jeg stillede om taktarter og sætte tempo ind i stedet, på en måde der giver mening?
Altså:
Hvordan kan tempo/BPM have indflydelse på en sangs stemning?
Kan vi bruge tempo/BPM og breaks som signaler til at give plads til soloer, ekstra omkvæd osv, når vi laiver?
Hvad er det mest dansable tempo/BPM, hvor hurtig går en polka f.eks. en tosving, og hvordan med kædedans som den fattige fugl?
Hvordan kan man på en god måde ændre tempo/BPM, og dermed gøre en sang mere dansabel, eller give den nyt liv (vokal og tekts sætter deres naturlige begrænsninger)?

Mht arbejdstempo har f.eks. vandmøller, med en lidt højere puls måske også spillet ind på folkedansens BPM, så det er ikke givet at lavt (højt) arbejdstempo giver bestemt BPM. Når det er sagt, så er det en meget meningsgivende tese, og et ret sejt job! Desuden vil jeg anbefale ham at tage på lekursus hos Danmarks Naturfredningsforening, så han kan undersøge høstarbejdets arbejdstempo. Jeg lavede mit eget eksperiment som Tordenskjald i Frederikshavn, hvor jeg sad og sang Jeg gik mig ind, jeg gik mig ud, mens jeg tævede hør. Tempoet passede fremragende. Men nok om din far/Colberg Senior Wink

Vil I når vi snakker tempo hjælpe mig med at udredde følgende paragraf i Wiki: http://da.wikipedia.org/wiki/Tempo
"Eksempler på taktarter kan være to fjerdedele eller tre ottendedele. En takt i en komposition, der går i to fjerdedele, består således af toner og pauser sammenlagt svarende til to fjerdedele. Taktarten er ikke bare en tilfældig inddeling, men angiver, hvilken betoning der benyttes. Der findes lige og skæve taktarter. De to førnævnte taktarter er lige, da der ikke er forskellige fortolkninger af betoningen, hvorimod en taktart som fem fjerdedele er skæv. Her kan man både inddele i 3 plus 2 og 2 plus 3. Hvor betoningen altså ligger på hhv. første og fjerde slag og første og tredje slag. Et kendt eksempel er Højt på en gren en krage som er af 3 plus 2-typen."

A-hva-sæ-då? Jeg har nu læst ovenstående fem gange, og jeg føler mig som et stort spørgsmålstegn. Er der en kommunikationsstuderende til stede? Jeg har nemlig brug for en lægmandsforståelig udredning. Kom med et bud Wink

Hvad er betoning her, og hvad kan den? Jeg vil tro det er metronomens DIK (imodsætning til de tre efterfølgende taktslag, dok, dok, dok), og at det også er dér stortromme/bjælder og jødeharper ofte lever deres liv, passer det?

Angiv meget gerne tempo ud fra denne liste fra samme wikiopslag sammen med Beats Per minute i parantes:

Almindelige tempomarkinger
De mest almindelige tempomarkeringer på italiensk er:
Grave - meget langsomt og næsten højtideligt
Largo - langsomt og bredt
Adagio - langsomt
Lento - "langsomt", men normalt kun moderat
Andante - i gående fart
Moderato - et moderat tempo - hverken hurtigt eller langsomt
Allegretto - "en lille allegro", forstået som ikke helt så hurtigt som allegro
Allegro - hastigt
Presto - hurtigt
Vivace - meget hurtigt, livligt og friskt
Prestissimo - meget meget hurtigt

Eksempel på påstand: De to ravne synges rigtig godt i Andante (80). (Hvis det nu var rigtigt). Hvis altså det her spørgsmål kan besvares positivt. Er det en brugbar måde at tænke på at samstille BPM og tempo i konkrete ekspempler, eller bør BPM og tempo holdes adskilt?

Godmorgen!
Hop til top
Send private message Send e-mail MSN Messenger
Joost Haugmark Jensen

Se fuldt billede
Posts: 125
Sydhavnen, København.

Post #4 Posted: Wed Apr 04, 2012 7:36    
  Nu er endnu et hold hjerneceller stået op, og de kigger nu med et stort aha-udtryk på hinaden.

Kan Tordenskjaldene, HGEO, Gavn og andre sammentømrede grupper bruge disse begreber, indtil de kender hinanden godt og deres repertoire?

" Udtryk for skift i tempoet
Dette er en liste for udtryk, der angiver et skift i tempoet:
Accelerando - accelererer tempoet (fork.: accel.)
Meno Mosso - mindre bevægelse eller langsommere
Più Mosso - mere bevægelse eller hurtige
Rallentando - sætter tempoet ned (fork.: rall.)
Ritardando - sætter tempoet ned (fork.: rit.)
Ritenuto - en anelse langsommere
Disse udtrykker et graduelt skift i tempo. Hvis en komponist skifter tempo med det samme, angiver personen normalt bare et ny tempo. Der er også:
A tempo - tilbage til det forrige tempo efter forandringen.
Tempo I - ofte i begyndelsen af en ny sektion i et musikstykke, som angiver tilbagevenden til stykkets originale tempo.
Mere kompleks og mindre præcis er:
Rubato - frihed til justeringer af tempoet efter eget udtryksformål. "

Kilden er den samme som ovenfor. Kan man bruge disse tempobegreber til spontant at råbe "Ritenuto" f.eks. inden et omkvæd, eller er det bedre at holde sig til "langsommere"?
Hop til top
Send private message Send e-mail MSN Messenger
Christian Colberg

Se fuldt billede
Posts: 1036

Diktator-skjald/ Folkevalgt samba-tyran

Post #5 Posted: Wed Apr 04, 2012 11:45    
  jeg venter med at svare, s¨andre kan komme til, uden at bilve slræmt bort af læse mængden =)
Hop til top
Send private message Send e-mail Visit poster's website MSN Messenger
Morten Koborg

Se fuldt billede
Posts: 408
Nykøbing F.
Messing-skjald

Post #6 Posted: Wed Apr 04, 2012 13:36    
  Jeg vil gerne give lidt til tråden også Smile

I den tid jeg har spillet musik, i skoleorkester, byorkester, tambourkorps og big band, har jeg aldrig oplevet at der blevt råbt RITENUTO eller andet for at ændre tempoet Smile

Det skal stå i noderne, da det er for komponistens måde at udtrykke variation, niveauer og følelser i musikken, ligesom der er angivet om der skal spilles lavt (piano) eller kraftigt (forte), eller lavere (decresendo) eller kraftigere (cresendo) osv osv.

Med hensyn til det som Joost skriver om betoning i skæve taktarter (3+2 eller 2+3), så tror jeg at eksemplet med "Højt fra en gren en krage sad" skal tolkes således:

Taktarten i melodien er 5/4, hvor betoningen ligger på 1 og 4 slaget (første puls er 1-2-3, anden puls er 4-5, altså 3+2)

HØJT på en gren en KRAge
SIM sala dim bam ba sala DU sala dim
HØJT på en gren en KRAge SAD

Hvor det der er skrevet med stort er 1 og 4 slaget.

Metronomen burde i dette tilfælde sige DIK dok dok DIK dok DIK dok dok DIK dok osv

Hvordan bjælder og andet percussion "lever" i musikken er jeg ikke så meget inde i, men der findes helt sikkert nogen "fif" til hvordan der kan spilles "når det bare kører", og hvordan man kan bygge op til omkvæd osv.

Div links:

http://da.wikisource.org/wiki/Fil:H%C3%B8jt_p%C3%A5_en_gren_en_krage_sad.png

http://www.musikipedia.dk/taktart
Hop til top
Send private message Send e-mail
Lise Rasmussen

Se fuldt billede
Posts: 601
Odense
Manga-skjald

Post #7 Posted: Tue Apr 10, 2012 14:52    
  I sangen "AC/DC" fra musicalen Starlight Express kan man meget tydeligt høre en 7/8 takt talt som 1-2-1-2-1-2-3:
http://grooveshark.com/s/AC+DC/3srvr2?src=5
Hop til top
Send private message MSN Messenger
Joost Haugmark Jensen

Se fuldt billede
Posts: 125
Sydhavnen, København.

Post #8 Posted: Tue Apr 10, 2012 23:44    
  Mange tak.

Mht. taktarter og hverdagsliv kan jeg fortælle at pulsen/beatet er højt når man vifter gang i et bål. Derer også andre optempo aktiviteter som f.eks. roning og march.

Kom endelig med flere eksempler, forundren og kommentarer!
Hop til top
Send private message Send e-mail MSN Messenger
Christian Colberg

Se fuldt billede
Posts: 1036

Diktator-skjald/ Folkevalgt samba-tyran

Post #9 Posted: Wed Apr 11, 2012 1:05    
  Det er vigtigt at huske at de tempo betegnelser der benyttes fra den klassiske musiks verden, jo ikke er "præcise" men jo beskriver en tempo "gruppe"
Så selv hvis jeg siger "Allegro", så er der stadig en mulighed for variation/ uenig i, hvor hurtigt det faktisk er.
Derfor vil det hellere ikke være hensigtsmæssigt at sige det i en udførelses sammenhæng, da det tildels vil ødelægge det audiotive billede, + igen være et definitions spørgsmål, der skal skabes enighed om.

Heldigvis sker der det med (erfarende) musikere der spiller sammen, at de er gode til at "finde" hinannden. Så når jeg spiller med andre fra mit irske band,Huset Gir En Omgang, så har vi en opøvet erfaring/rutine og intuitiv fornemmelse af hvor hurtig eller langsom musikken skal spille.

Da jeg spillede i bands med trommer (trommesæt) var det her ofte trommeslagerens ansvar at sætte tempoet, og makere temposkift, samt de nye tempo.
Men i HGEO er det som udgangs punkt mig der fører an i tempo skiftet enten ved instrumenteringen eller ved sangen.
Hvis jeg nu ikke er tilfreds, så bruger jeg ansigts eææer hånd bevægelser til at vise op eller ned i tempo = jeg diregere.

------------------------------------------------------------------

I forhold til det med skæve taktarter og hvor "trykket/ betoning" skal ligge, så har jeg ikke så meget at tilføje, andet en det er vigtigt for de instrumenter der spiller bas toner/ bas funktion, samt salgtøj, at være bevidst om dette, da de ofte makerer de betonede slag.

Et eksempel på dette, høres i skvaldersang versionen af Knokkelmanden (the devil man), der nemlig er en samba, og her ligger bas trommerne (surdo) deres markeret slag på 2 (den spilles i en 2/4 takt art)

----------------------------------------------------------------------

Tempo og indflydelse på sange.

Inden for alt genkendeligt er der noget der går igen, og inden for en stil art, er der et eller flere genkendelige aspekter, der gør at vi kan sætte sange ind i denne stilart.

Hvis jeg siger at et nummer er en vals, så ligger der implicit at denne spille i 3/4.
HVis jeg siger at vi spiller en Slow Blues, så ligger der implicit at vi spiller den langsom.
MEN HVos at det vil være svært at argumentere for at kalde en vals for en vals, hvis den går i 4/4, og en slow blues for slow (langsom) hvis vi spiller med et tempo på 180 BMP, så vil det kunnelade sig gører. I forhold til valsen, skal der dog laves et gevaldigt arbjejde i forhold til omskrivningen, og der vil sikkert forsvinde noget "følelses" i blues sangen.
Men det vil på den anden side skabe noget nyt. Om man så syn´s det lyder godt er en smags sag.

Jeg mener man derfor må gøre sig det bevidst, at man ændre på noget, og være bevidst om hvor i disse ændringer består.
Dette betyder derfor at man må kunne det orginale, og være på det rene med, hvad det orginale har været tænkt til.
Hvis jeg derfor tager en sang/ nummer, der er beregnet til dans, og teksten, melodien mm, er tænkt i et langsomt tempo, så må jeg gører op med mig selv om jeg vil "ofre" dette, i forsøget å¨at skabe en ny fortolkning.
Hvis jeg sætter tempoet for hurtigt, er det ikke sikkert dnummeret længere er dansevenligt, og hvis jeg vælger at spille i en skæv taktart, der for de fleste vil føles akavet, så kan de ikke danse til det / eller det vil forstyrer og dermed ødelægge oplevelsen samt at fjerne nummeret så meget fra sin oprindelige stilart, at det ikke længere genkendes som tilhørende denne stil.

Uden at vide særlig meget om folkedans, da jeg har min erfaring fra afro brasilliansk dans, så tænker jeg at der , lig stilarter, er visse tempi der er mere passende for forskellige typer af danse. Men dette kan sikkert være blevet ændret alt efter hvem der spiller musikken, og tænker jeg, aldergruppen for de lyttende/ dansende.
det nytter ikke noget vi sætter tempoet for langsomt, hvis vi vil have "gang i den", men hvis vi sætter det for hurtigt, så kan danserne ikke følge med, og derofr kan det ødelægge oplevelsen.

--------------------------------------------------------------------
Breaks, tempo og solo kan man godt tale om i samme sætnig, om end det handler om virkemidler.
HVis man laver et break, så er der stilhed, der kan udfyldes, og dermed koncentrer fokuset på et instrument. Det kan også virke som stilhed før stormen, hor man så kan brage igennem, efter et passende antal "forventnings spændte" pause slag.

Jeg benytter deusden nogle gange breaks til at kunne ændre på tempoet, da "tomrummet" der udfyldes, kan være med til at gøre dette tempo skift mere præcist og markant.

lyt f.eks. til sidste vers i denne version af whiskey in the ajr, samt i det efterfølgende instrumental nummer:
http://www.hgeo.dk/bibliotek/whiskey_in_the_jar_mm/whiskey_in_the_jar_mm_2009_12_29.mp3

tror det må være nok lige nu.

mvh
Colberg
Hop til top
Send private message Send e-mail Visit poster's website MSN Messenger
Rikke Munchkin Sørensen

Se fuldt billede
Posts: 1566
Nørrebro
Digter-skjald

Post #10 Posted: Sat Apr 14, 2012 18:46    
  Bare lige kort i forhold til dit citat om betoning m.m.:

1. Jeg forstod det, men det krævede en vis koncentration og pletvis genlæsning.

2. Det er langt lettere at forklare det mundtligt, hvor man kan komme med eksempler på lyd... så det gør jeg gerne ved lejlighed Wink

3. Betoning er der, hvor man så at sige lægger trykket... kan du høre forskel på, om en given melodi kører i "noget med 3" (fx 3/Cool eller "noget med 4 (fx 4/4)? Altså tælle dig frem til, hvornår der lægges tryk på og dermed ofte startes en ny takt?

Hvis ja, så prøv at synge/nynne "Højt på en gren," mens du tæller på fingrene, hvor der lægges ekstra vægt på stavelserne/tonerne. Måske det hjælper?
Men det kommer selvfølgelig meget an på, hvor du selv er henne lige nu i forhold til at tælle rytmer, hvilket jeg dårligt kan vide uden at sætte mig sammen med dig Smile




Når du har prøvet selv, så prøv at læse nedenstående og se, om det giver nogen form for mening for dig (det gør for mig, men jeg har også selv skrevet det Wink):

Jeg synes, man umiddelbart tæller "(1)HØJT (2)på en (3)gren en (1)KRA-ag-(2)e, (1)SIM sa la (2)bim bam (1)BAS sa la (2)DUS sa la (3)DIM" ud fra de steder, der bliver fremhævet, hvis jeg overdriver trykket lidt.
Hop til top
Send private message
Malene Grim


Posts: 78
Gødvad, Silkeborg
Bage-skjald

Post #11 Posted: Tue Apr 17, 2012 2:06    
  Er Drømte mig en drøm i nat, noget med 4 eller 3? For umiddelbart mener min rytme at det er noget med 3 og det kan da ikke passe...
Hop til top
Send private message Send e-mail Visit poster's website
Lise Rasmussen

Se fuldt billede
Posts: 601
Odense
Manga-skjald

Post #12 Posted: Tue Apr 17, 2012 22:46    
  Jeg ville tælle den 6/8 (= "noget med 3), men du kan også sagtens underdele den i fjerdedele. Har lavet en lydfil hvor du kan høre forskellen
http://soundcloud.com/lise-rasmussen/rec0417-224736
Hop til top
Send private message MSN Messenger
Johan Vedel

Se fuldt billede
Posts: 104
København Ø, orientalsk skjald

Post #13 Posted: Tue Apr 24, 2012 23:33    
  Rytmer - jeg har erfaring udi indiske rytmer, som ofte er meget afvigende, og dog måske ikke. Vi bruger ofte 10 slag, 7, 6, 16, 9 (som jeg har fået at vide i virkeligheden er 18, jeg tror ikke helt på det...).
De har navne. 10 slag hedder "jhaptal". Ordet "jhap", kommer fra verbet "jhapatna" på hindi, og betyder "at komme hoppende på en let måde". På engelsk "bouncing". "Tal" betyder "klap", "takt", "slag". Det har noget at gøre med den måde, hvorpå vi noterer rytmen.
Jhaptal noteres X 2 0 3. X, 2 og 3 markeres ved klap, 0 ved et vink. Dette for at vise ubetonede / betonede dele af rytmen.

Skrevet ud, blir det :

Dhin na / dhin dhin na / tin na / dhin dhin na

X 2 0 3

Forskellige slag har navne i det klassiske indiske musiksystem.

Så er der rupak på 7 slag, som starter ubetonet:

tin tin na / dhin na / dhin na

0 X 2

- Håber ikke det er blevet alt for indforstået Smile
Hop til top
Send private message Send e-mail
Kristian Nielsen

Se fuldt billede
Posts: 288
Svebølle
Hygge-skjald

Post #14 Posted: Tue May 08, 2012 1:29    
  Interesseant debat, jeg bøvler meget med det samme i dansesammenhæng.
Da jeg ikke har nogen musikalsk uddannelse og stadig er igang med starten af folkedansinstruktøruddannelsen, så skal nedestående tages med forbehold.

Jeg faldt over en ret interesseant side der i hvert fald hjalp mig med at få et overblik over de forskellige europæiske danse stilarter der var på mode op gennem tiden fra 1400 tallet og frem samt hvilke taktarter de forskellige danse fungere sammen med, og som man kan se er det en god blanding.
http://www.rungstedbarok.mono.net/8969/Typer%20af%20danse%20&%20suiter

Men for at vende tilbage til sagen så skriver de på deres hjemmeside under tempi
"Et musik stykkes tempo er ikke en entydig størrelse og har skiftet over tid gennem musikhistorien. I 1700 tallet angav betegnelsen som adagio eller allegro primært noget om musikkens karakter eller stemning hvoraf tempoet var en afledt funktion. "
samt
"Allegro betyder noget i retning af 'hurtigt uden at være vældig hurtigt' og omkring 1700 kunne det ligesågodt betyde moderat tempo. Oprindeligt betyder ordet muntert hvilket jo netop angiver en stemning og ikke et tempo."
Så såvidt jeg forstår så skal i de ældre noder mere tænke stemning end egentligt bpm, hvad der vist også blev nævnt tidligere.
På nedestående side fandt jeg en moderne oversigt over sammenhæng
http://www.cleek.dk/musikteori.html
40  - 60  bpm = Largo
60  - 66  bpm = Larghetto
66  - 76  bpm = Adagio
76  - 108 bpm = Andante
108 - 120 bpm = Moderato
120 - 168 bpm = Allegro
168 - 200 bpm = Presto
200 - 208 bpm = Prestissimo



Dans og tempo
Mht til vals, så danses Engelsk vals til musik med ca 30 takter pr min og wienervals med ca 60. Alm folkelig vals (folkedans) danses med musik derimellem. 45 takter pr min som en langsom vals og f.eks. sangen "festen er lige begyndt med 55 takter pr min som en middelhurtig folkelig vals.

Mht til polka i dansk folke- gammel-dansmiljø er det min opfattelse at det ligger på mellem 100-120 taktslag/min alt efter om det er foreningsdans eller ungedans (aldersgrupperingen af dansere)
Folkemusiker Verner Jensen har lavet nedestående angivelse af hvad han mener er godt dansetempo.
Rheinlænderpolka 104 taktslag/min.
Polka (svensk) 106 taktslag/min.
Vals 60 takter/min.
Schottish 86 taktslag/min.
Hopsa 150 taktslag/min.
Sønderhoning 90 taktslag/min
Hambo 40 takter/min.
http://www.verner-dans.dk/pdf/Musik%20til%20dans.pdf

Mht til ballader og kædedans så skelner man (kilde:thorkild knudsen/Leif Varmark 6-indgange / balladeskolen.dk) mellem gangtempo ca 114 takter pr min og løbe-tempo på ca 154 takter pr min. Men oftest bruges underdeling af musikken, så en valsenummer på f.eks. 55 bpm (festen er lige begyndt) kan underdeles til 2-springs kædedans på (3*55) 165bpm (den almindelige med to skridt til venstre og et til højre)

En hyggelig finurlig ting synes jer er at det grundlæggende dansetrin fra 2-spring/6-dans kædedanse over til minuettens og videre til polsdansene (hambo/sønderhoninger) er ens. Der gør at man kan kombinere kædedans, minuetter og polsdanse på kryds og tværs, alt efter tempo.
Hop til top
Send private message Send e-mail Visit poster's website MSN Messenger
Display posts from previous:   
   SkjaldeDebat -> Diverse Page 1 of 1
Reply to topic

 
Jump to:  
You cannot post new topics in this forum
 
   
   

Forum Indeks   Search  FAQ  

p h p B B