Robert Linneberg Storm
Posts: 2
|
#1 Posted: Tue Dec 07, 2010 14:16 Post subject: Ranild på Bramming Egnsmuseum |
|
|
| I anledning af Ribes 1300 års jubilæum indbyder Bramming Egnsmuseum til fest med musikgruppen RANILD fra Ribe torsdag d. 9. december kl. 19.30. Entréen er 80,- og dørene åbnes kl. 19.00.
Musikgruppen RANILD vil lede os igennem Ribes musiske historie fra Ribes grundlæggelse til 1600-tallet. Tyngdepunktet i musikken (med tilhørende instrumenter) dækker groft sagt fra vikingetiden til Anders Sørensen Vedels ”Hundredvisebog” - med afstikkere både bagud og længere op i tiden. Dertil fortælling om middelalderens musik, musikanter og musikinstrumenter.
Anders Sørensen Vedel (1542-1616) var en dansk historiker. Efter skolegang i Vejle og Ribe bosatte han sig København. I 1581 slog han sig igen ned i Ribe. I 1591 udgav han ”Hundredvisbogen” - en samling folkeviser, der allerede på hans tid blev betragtet som gamle.
RANILD spiller musikken på gamle instrumenttyper, sækkepiber, skalmejer, fedler, fløjter og drejelire, gerne så autentiske som de nu kan skaffes. Det kan være rekonstruerede, arkæologiske fund, eller instrumenter bygget efter forlæg på billeder, kalkmalerier, museumsstykker eller lignende. Spillemåden er præget af gruppens erfaringer med at bruge folkemusik til dans og ved mange andre lejligheder, og det er i virkeligheden rytmisk musik spillet på akustiske, historiske instrumenter.
RANILD blev dannet i 1992, og har siden spillet på mange middelalder- og vikingemarkeder, på festivaler, ved seminarer, work-shops, kulturelle aftener, receptioner, teaterforestillinger og meget andet.
RANILD består af:
* Inger Steffensen: Skalmeje, sækkepiber, fløjter, krumhorn og sang. * Ditte Elten: Skalmeje, sækkepiber, rebec og fedel. * Hans Rasmussen: Moraharpe, citol, slagtøj, skalmeje, fløjte, sang | |
|